Demens og Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en hjernesygdom, der især rammer ældre. Cirka hver 3. person med Parkinsons har også demens. Det er meget forskelligt, hvor længe man kan leve med sygdommen. Hvis man også får demens, dør man hurtigere af Parkinsons sygdom end ellers.

I denne artikel kan du læse om:

  • Symptomer
  • Årsager
  • Risikofaktorer
  • Behandling

Symptomer

Parkinsons sygdom udvikler sig langsomt. Et af de første symptomer er, at finmotorikken bliver dårligere, så man for eksempel ikke kan tråde en nål eller binde snørebånd. De fleste begynder også at tale langsommere og lavere. Mange oplever også, at de ikke kan tænker lige så hurtigt, som de plejede. De kan få problemer med at følge spring i en samtale og at omstille sig til nye situationer. Derfor kan det også være svært for personer med Parkinsons sygdom at finde vej.

Når sygdommen bliver mere alvorlig, bliver symptomerne mere tydelige. Især de fysiske symptomer bliver tydelige for ens omgivelser: Musklerne bliver stive, bevægelserne bliver langsomme, det bliver svært at holde balancen, og man begynder at ryste. Tætte pårørende kan også bemærke ændringer i temperament og personlighed. Humøret kan ændre sig hurtigt, og mange får svært ved at tage sig sammen til at foretage sig noget, for eksempel at gå en tur eller at tage opvasken. Nogle personer med Parkinsons kan også se syner. Synerne er meget livagtige og naturtro, og det føles derfor ægte, når den syge pludselig ser et dyr eller et menneske i lokalet.

Hvis man også får demens, får man også demenssymptomer, for eksempel hukommelsesproblemer og svært ved at følge med i samtaler.

Her kan du læse mere om, hvad demens er.

Årsag

Der er flere årsager til de symptomer man får, når man har Parkinsons sygdom. For eksempel skyldes problemerne med rysten og stive muskler mangel på signalstoffet dopamin.

Forskerne har også fundet en bestemt slags aflejringer i hjernen på mennesker, der har Parkinsons sygdom, og som også har fået demens. Aflejringerne bliver kaldt Lewy Bodies. Du kan læse mere om Lewy Body-demens og andre demenssygdomme her. 

Med tiden kan aflejringerne ødelægge hjernecellerne, og så opstår der mangel på et andet signalstof, der hedder acetylkolin. Hjernecellerne skal bruge signalstoffet for at kunne kommunikere med hinanden. Når signalstoffet begynder at forsvinde, bliver kommunikationen i hjernen dårligere, og det medfører både psykiske og fysiske symptomer, for eksempel problemer med at gå og humørsvingninger.

Risikofaktorer

Forskerne ved ikke, hvorfor nogle mennesker med Parkinsons sygdom også udvikler demens. De har dog fundet ud af, at hvis man har lidt af sygdommen i mange år, og samtidig er i en høj alder, er sandsynligheden for at få demens større. Hvis man er meget påvirket af Parkinsons sygdom, er sandsynligheden for at få demens også større end ellers. Det samme gør sig gældende, hvis man har store problemer med muskelstivhed, dårlig balance og gangbesvær. Til gengæld ser det ikke ud til, at rystelserne er forbundet med en større risiko for at udvikle demens.

Parkinsonpatienter med demens ser oftere syner end mennesker med Parkinson, der ikke har demens. Måske er der en tidsmæssig sammenhæng:
Man begynder normalt først at se syner, når Parkinsons sygdom er blevet mere alvorlig. På samme måde dukker de første demenssymptomer typisk først op, når man har lidt af Parkinsons i et godt stykke tid.

Langt de fleste mennesker, der har en demenssygdom, har stor risiko for at få en depression. Det er desværre også tilfældet, hvis man har demens og Parkinsons sygdom.

Behandling

Parkinsons-demens kan ikke helbredes. Medicin kan dog midlertidigt gøre demenssymptomerne mildere.
Medicinen virker dog ikke på alle patienter med Parkinsons sygdom og demens. Under alle omstændigheder kan medicinsk behandling dog ikke stå alene. Udover medicin skal man have fysioterapi og træning samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen. Man kan også få brug for hjælpemidler for at gøre hverdagen lettere. Læs om mulighederne her.