Demenstyper

Demens er ikke en enkelt sygdom eller type. Ordet demens er en betegnelse for mange sygdomme, der har det til fælles, at hjernen bliver ramt af sygdom, der ødelægger den. Demenssygdomme påvirker hukommelsen, hjernen, ens sociale evner og til sidst bliver kroppen også påvirket.

I denne artikel kan du læse om disse sygdomme:

  • Alzheimers sygdom
  • Vaskulær demens
  • Lewy Body-demens
  • Frontotemporal demens
  • Semantisk demens
  • Sjældne demenssygdomme
  • Demenslignende tilstande

Demenssygdomme

Demens kan ikke helbredes. Som tiden går, bliver demenssygdommene mere og mere alvorlige og påvirker flere dele af ens hverdag. Hvis der findes en behandling, kan den normalt kun mildne eller forsinke udviklingen af nogle af symptomerne.

Behandlingen af sygdommene afhænger af, hvilken sygdom der er årsag til symptomerne. Der findes mere end 200 demenssygdomme, så det er en opgave for specialister, når man skal finde den præcise årsag til symptomerne.

De fem mest almindelige demenssygdomme er:

Alzheimers sygdom

Mere end halvdelen af alle personer med demens lider af Alzheimers sygdom.

Alzheimers er en fysisk sygdom. Sygdommen ændrer og ødelægger strukturerne i hjernen, så hjernecellerne ikke kan kommunikere med hinanden. Til sidst begynder hjernecellerne at dø.

Man ved ikke, hvorfor Alzheimers sygdom opstår. Forskerne mener, at årsagen skal findes i hjernens kemi, men de ved endnu ikke præcis, hvad der starter sygdommen. Kun meget få mennesker, der bliver ramt af Alzheimers, har arvet sygdommen.

Symptomerne kommer snigende. Til at begynde med er det svært at kende forskel på demenssymptomer og almindelig glemsomhed. Når sygdommen bliver værre, bliver symptomerne tydeligere, fordi det bliver svært for den demensramte at fungere i hverdagen. Man kan ikke passe sit arbejde og helt almindelige opgaver som for eksempel tøjvask og indkøb bliver uoverskuelige. Det bliver også meget sværere at koncentrere sig, huske og at tale med andre. De fleste får også problemer med at læse eller tælle.

Nogle får også problemer med at kende forskel på nat og dag, og mange kan heller ikke orientere sig. Det medfører desværre, at personer med Alzheimers kan fare vild, selvom de går tur i et område, de kender godt.

Hvis der er fare for, at et menneske med demens går hjemmefra, kan et sporingssystem skabe tryghed. 

Alzheimers sygdom kan endnu ikke helbredes, men der findes medicin, der kan dæmpe symptomerne i et stykke tid. Medicinen virker dog ikke på alle patienter med Alzheimers sygdom. Sammen med medicinsk behandling bør man tage imod rådgivning, praktisk hjælp og støtte i hverdagen. Dels for at hjælpe den demensramte, men også for at aflaste de pårørende.

Vaskulær demens

Hvis der sker skade på blodkarrene i hjernen, så den ikke får nok blod, kan man udvikle vaskulær demens. Det er den næstmest udbredte demenstype. Ofte er det en blodprop eller hjerneblødning, der er årsag til sygdommen.

Symptomerne på vaskulær demens kan være meget forskellige, fordi symptomerne afhænger af, hvor hjernen er blevet skadet. De fleste, der har vaskulær demens, oplever, at de tænker langsommere, og at de har problemer med at koncentrere sig. Derudover kan nogle opleve en følelse af ligegyldighed og manglende lyst til at foretage sig noget som helst. Det er ikke sikkert, at det er dårlig hukommelse, der er det største problem for mennesker, der lider af vaskulær demens. Mange oplever, at problemer med at deltage i samtaler eller at finde vej fylder mere i hverdagen.

Nogle mennesker, der bliver ramt af vaskulær demens, får også en depression eller andre psykiatriske lidelser. Den syge kan for eksempel opleve store udsving i humøret. Pludselig kan den demensramte begynde at græde eller grine, selvom der ikke umiddelbart er nogen grund til det.

Den rigtige medicin og behandling kan mildne symptomerne, men den demensramte kommer aldrig til at fungere helt, som før sygdommen satte ind. Det er vigtigt, at behandlingen også prøver at forhindre nye blodpropper eller blødninger, så sygdommen ikke forværres af den årsag.

Lewy Body-demens

Ved at undersøge mennesker, der er døde af Lewy Body-demens, har forskerne fundet nogle aflejringer i hjernen, der ødelægger hjernecellerne. På dansk kaldes aflejringerne Lewy-legemer, og det er derfra, sygdommen har fået sit navn. Forskerne har endnu ikke fundet ud af, hvorfor nogle mennesker får Lewy Body-demens.

Symptomerne på Lewy Body-demens kan minde om symptomer på Alzheimers sygdom. Den demensramte får problemer med at fastholde opmærksomheden og får svært ved at finde vej. Der er dog også store forskelle på Alzheimers sygdom og Lewy Body-demens. Hvis man lider af Alzheimers, bliver symptomerne langsomt værre. Hvis man lider af Lewy Body-demens, kan symptomerne ændre sig fra at være milde til meget alvorlige – og omvendt – på ganske kort tid, nogle gange kun ganske få minutter.

Personer med Lewy Body-demens har ofte problemer med at koncentrere sig, og de kan også komme til at se syner eller gå i søvne. Sygdommen påvirker også kroppen, så den demensramte får Parkinsons-symptomer. For eksempel får man svært ved at styre arme og ben, langsomme bevægelser, stive muskler og rystelammelse. Typisk starter rystelserne i en hånd, fod eller ben i den ene side af kroppen. Senere kan det sprede sig til begge sider af kroppen.

Personer, som er ramt af Lewy Body-demens, kan også opleve disse symptomer:

  • Tendens til at falde.
  • Slæben på fødderne.
  • Problemer med at synke.
  • Drømme og mareridt kan føles så virkelige, at det giver søvnproblemer.

Lewy Body-demens kan ikke helbredes, men medicin kan dæmpe symptomerne i et stykke tid. På et tidspunkt er medicin dog ikke nok til at forhindre symptomerne i at blive værre.

Frontotemporal demens

Denne demenstype forkortes ofte FTD, som betyder Frontotemporal demens eller frontallap-demens. Navnet dækker over flere forskellige hjernesygdomme, der har det til fælles, at sygdommen nedbryder hjerneceller på to bestemte steder i hjernen: I pandelapperne og i tindingelapperne. De to områder i hjernen er med til at styre menneskets personlighed, adfærd og sprog. Personer med Frontotemporal demens oplever derfor, at deres personlighed kan ændre sig meget. De kan også få problemer med at tale og få psykiatriske symptomer, som for eksempel depression. Til gengæld er hukommelsen ofte normal, indtil man når langt hen i sygdomsforløbet.

Ændringerne i personligheden og opførslen bliver tydeligere, efterhånden som sygdommen bliver alvorligere, og den demensramte ikke længere kan kontrollere sine impulser. Personer med demens kan ikke overskue konsekvenserne af deres handlinger og gør derfor, hvad de har lyst til, når de har lyst til det. Det bekymrer dem ikke, hvad andre mennesker tænker og mener. Derfor har mange personer med Frontotemporal demens svært ved at overholde for eksempel fartgrænser, og de kan få et stort alkoholforbrug. Demensen ødelægger den bremse, der gør, at mennesket normalt kan kontrollere lystfølelser og impulser. Når bremsen ikke længere findes, kan det derfor også ske, at den demensramte bliver seksuelt aggressiv, og kan finde på at gøre tilnærmelser til andre mennesker, selvom disse ikke har lyst.

Semantisk demens

En særlig type af Frontotemporal demens kaldes Semantisk demens. Sygdommen påvirker det område i hjernen, der styrer menneskets forståelse af ord og betydninger. Når cellerne i det område af hjernen bliver ødelagte, mister ord deres betydning, og ens almenviden bliver mindre, efterhånden som sygdommen bliver værre. Derfor glemmer mange demensramte både hvad ting hedder, og hvordan man bruger dem.

Semantisk demens påvirker sproget som det første. Mange begynder at glemme ord, som de kun bruger sjældent, og de får svært ved at huske navne på ting, som de ikke bruger i deres dagligdag. Til sidst kan almindelige ord som ”bord” og ”jakke” blive umulige at forstå, og den demensramte får svært ved at genkende og huske navne på mennesker, som han eller hun ellers kender godt.

Få hjælp til den gode samtale med et menneske, der lider af demens. 

Selvom personer med Semantisk demens får meget svært ved at forstå ord og begreber, er de fleste i stand til at gentage ord og tale helt almindeligt. De fleste kan også huske begivenheder, selvom sproget bliver svært. Hvis sygdommen spreder sig til andre dele af hjernen, bliver andre områder dog også ramt. For eksempel oplever nogle ændringer i deres personlighed, mens andre begynder at opføre sig eller spise anderledes. Smagsløgene kan ændre sig, så man pludselig ikke kan fordrage yndlingsretterne, eller får trang til helt nye madvarer. Nogle begynder også at spise meget mere eller mindre, end de plejede.

Sjældne demenssygdomme

  • Huntingtons sygdom
    Huntingtons sygdom er arvelig. Den påvirker bestemte celler i hjernen, der bliver ødelagte og dør. Ofte opdages Huntingtons sygdom, når man er mellem 30 og 45 år gammel, hvor de første symptomer begynder at dukke op. Sygdommen påvirker både krop og sind. Den kan ændre ens personlighed, man kan få svært ved at koncentrere sig, og hukommelsen bliver dårlig. De fysiske symptomer minder om symptomerne fra Parkinsons sygdom, hvor man får uro i kroppen, rystende og spjættende bevægelser. Balancen kan også blive påvirket, og mange får stive og langsomme bevægelser.
  • Ulykker og fald
    Hvis hjernen bliver skadet, for eksempel i en bilulykke eller hvis man er faldet, kan man få demenssymptomer. Symptomerne kan variere meget, fordi de afhænger af, hvilken del af hjernen, der er blevet skadet. Nogle får problemer med at tale, bliver glemsomme, eller oplever, at personligheden ændrer sig. Ofte dukker symptomerne først op flere år efter, man er kommet til skade.
  • Creutzfeldt-Jakobs sygdom
    ”Kogalskab” er den bedst kendte type af Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Der findes også andre varianter og som med ”kogalskab”, bliver de fleste smittet fra noget, de har spist. Der findes også en arvelig variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom, men den er uhyre sjælden. Alle varianter af sygdommen har det til fælles, at de er meget aggressive. Man bliver hurtigt meget syg, får svær demens og dør af sygdommen.
  • Parkinsons sygdom
    Omkring hver tredje person, der har Parkinsons sygdom, udvikler demens. Udover demenssymptomer, lider de syge af rystelammelser, stive muskler og langsomme bevægelser.

Demenslignende tilstande

Man kan opleve demenssymptomer, selvom man ikke har en demenssygdom. Nogle gange er det muligt at behandle sygdommen, så symptomerne forsvinder eller bliver mildere. Det er derfor meget vigtigt at opsøge lægen, så man kan få stillet den rigtige diagnose og blive behandlet.
Eksempler på sygdomme og lidelser, der kan give demenslignende symptomer, er:

  • Infektioner og lidelser i immunsystemet
    Høj feber kan give demenslignende symptomer. Når kroppen prøver at bekæmpe en infektion eller virus, får man ofte høj feber.
    Dissemineret sklerose og andre sygdomme i immunsystemet kan også medføre demenssymptomer, fordi sygdommene angriber nervecellerne.
    Et bid fra en skovflåt kan også give demenssymptomer, hvis man er så uheldig, at skovflåten smitter en med borealia-bakterien.
  • Stofskifteproblemer
    Hvis man har en sygdom i skjoldbruskkirtlen, for lavt blodsukker, mangler eller har for meget natrium og calcium, kan man udvikle demenssymptomer.
  • Væske- og vitaminmangel
    Hvis man ikke får drukket nok væske, bliver man dehydreret og kan få symptomer, der minder om demens. Mangel på vitaminer og mineraler kan også give demenssymptomer, for eksempel hvis man mangler:

     

    • Vitamin B1, B6 eller B12
    • Vitamin D
    • Folsyre
  • Bivirkninger fra medicin
    Noget medicin har bivirkninger, der giver demenslignende symptomer. Hvis man får flere forskellige slags medicin, kan de tilsammen også give symptomer, som ses hos personer med demens. Allergi eller overfølsomhed over for medicin kan også medføre demenslignende symptomer.
  • Blodansamlinger ved hjernen
    Hvis man har slået hovedet, f.eks. i et fald, kan der opstå en blodansamling mellem hjernens overflade og kraniet. Blodansamlingen kan presse på hjernen og give symptomer, der ligner demens.
  • Forgiftning
    Hvis man har for store mængder bly eller andre tungmetaller i kroppen, kan man få demenslignende symptomer. Det samme kan ske, hvis man bliver forgiftet. De forgiftninger, man oftest ser, skyldes stofmisbrug, alkoholisme eller ubeskyttet kontakt med pesticider.
    Ofte kan symptomerne kureres, hvis man kan finde og behandle forgiftningen.
  • Cancer i hjernen
    Selvom kræftsvulster i hjernen ikke er en demenssygdom, kan symptomerne være de samme, fordi kræften ødelægger hjernecellerne.
  • Iltmangel
    Hvis organerne i kroppen ikke får nok ilt, kan der opstå en demenslignende tilstand. Iltmangel skyldes oftest astma, hjerteproblemer svær søvnapnø, hvor vejrtrækningen er besværet og stopper i korte perioder, mens man sover.Tryk i hjernen
    Hvis man har for stort tryk i hjernen (for eksempel normaltryks-hydrocephalus), kan man få problemer med at gå, få svært ved at holde på vandet og hukommelsestab. Hvis trykket kan lindres, vil symptomerne oftest forsvinde.

Demenssygedomme

Der findes mere end 200 demenssygdomme.

De mest udbredte demenssygdomme er:

  • Alzheimers sygdom
  • Vaskulær demens
  • Lewy Body-demens
  • Frontotemporal demens
  • Semantisk demens

Derudover findes der også en række sjældne demenssygdomme, for eksempel Huntingtons sygdom og Creutzfeldt-Jakobs sygdom.

Nogle tilstande og sygdomme kan give demenssymptomer, selvom de ikke er demenssygdomme. Ofte kan de behandles, så symptomerne forsvinder. Det er for eksempel tilfældet, hvis man har fået demenssymptomer som følge af væske- eller vitaminmangel, eller hvis symptomerne skyldes bivirkninger fra medicin.

Otiom beskytter personer med demens mod at blive væk.