Køb for 2.999 kr.
eller lej for 299 kr./md.
Menu
Demens er ikke en enkelt sygdom, men en fællesbetegnelse for mange sygdomme, der kan medføre demenssymptomer. Sygdommene påvirker hukommelsen, hjernen og ens sociale evner så meget, at det påvirker dagligdagen.
I denne artikel kan du læse om disse emner:
Demens er en fællesbetegnelse for mere end 200 sygdomme, der påvirker hjernen. Med tiden bliver sygdommene alvorligere og påvirker hjernen mere. Alle demenssygdomme ødelægger hjernens celler. Skaderne på hjernen kan ikke repareres eller stoppes.
Hjernen består af nerveceller, der kommunikerer med hinanden ved at sende beskeder frem og tilbage mellem sig. Demens ødelægger nervecellerne, så beskederne ikke kan sendes ordentligt til og fra hjernen. Kroppen og hjernen kan ikke fungere som normalt, hvis beskederne mellem nervecellerne er ødelagte eller slet ikke når frem.
Uanset hvilken demenssygdom man lider af, og hvilken del af hjernen der er påvirket, opleves demens meget forskelligt fra person til person. De fleste oplever, at hukommelsen bliver dårligere. Men hukommelsesproblemer er ikke det samme som, at man har en demenssygdom. Der kan være mange grunde til, at hukommelsen bliver dårligere. Det er derfor vigtigt, at man bliver undersøgt af en læge, hvis man har mistanke om, at man selv eller en pårørende har en demenssygdom.
Symptomerne er forskellige, afhængig af hvilken demenssygdom man har. De oftest forekommende symptomer er:
Personer med demens kan have svært ved at huske nye informationer. De kan fare vild på steder, de kender godt, og kan have svært ved at huske navne. De pårørende vil ofte være de første til at bemærke, at den demensramte virker mere glemsom. For eksempel kan et menneske med begyndende demens fortælle den samme historie mange gange og glemmer nærmest konsekvent, hvor han eller hun har lagt sine nøgler, pung, briller eller telefon.
Demenssygdomme påvirker hjernen, og derfor hvordan hjernen fungerer. Opgaver, der før var nemme, kan pludselig blive svære. Koncentrationsevnen bliver forringet, og det bliver svært at lægge planer eller pakke en kuffert. Nogle har også svært ved at orientere sig i tid og rum, og kan derfor finde på at gøre sig klar til at tage på arbejde midt om natten – også selvom de har været pensionerede i årevis. Nogle farer let vild, selvom de er få hundrede meter fra deres eget hjem. Forvirringen og hjælpeløsheden der følger, kan føles meget ubehagelig og skabe en følelse af utryghed. I nogle tilfælde kan en sporingsenhed forbedre trygheden både for den demensramte og de pårørende. Der er dog nogle etiske og tekniske problemer ved at bruge GPS’er til personer der har demens.
Indkøbsturen kan også blive problematisk, fordi det kan blive svært at træffe beslutninger. Derfor kan det blive en umulig opgave at udvælge de varer, man gerne vil have og betale for dem.
Det er heller ikke unormalt, at personer med demens føler sig rastløse og har svært ved at sidde stille. Modsat er der andre, der helst vil lades i fred og ikke vil deltage i aktiviteter, de ellers plejede at være glade for.
Når sygdommen med tiden bliver alvorligere, kan der også opstå problemer med at bruge kroppen, fordi signalerne fra hjernen ikke fungerer længere. Nogle får svært ved at gå, andre skal have hjælp til at spise. Heldigvis findes der hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere.
Personer med demens kan komme til at gentage sig selv mange gange, og det kan blive vanskeligt at læse og skrive. Hvis det bliver svært at finde de rette ord eller følge med i samtaler, trækker nogle demensramte sig fra samvær med andre mennesker. Dårligt selvværd, angst, depression og humørsvingninger er derfor ikke unormale følgesvende til en demensdiagnose.
Det kan dog godt lade sig gøre at have et godt samvær med personen, der lider af demens, selvom kommunikation er svær. Læs rådene til kommunikation med demensramte her.
Personligheden kan ændre sig efterhånden som hjernen skades. Mennesker, der tidligere har været meget udadvendte, kan blive indadvendte uden lyst til at ses med venner og familie. Omvendt kan mennesker, der tidligere var reserverede og ikke sagde meget, pludselig blive meget sociale og snakkende.
Med demenssygdomme følger desværre også risikoen for at føle sig forfulgt, eller at den demensramte uden varsel kan blive meget ophidset og vred eller begynder at se og føle ting, der ikke findes i virkeligheden. Nogle har også svært ved at bedømme hvilken opførsel, der er passende i forskellige situationer. Nogle kan grine højlydt til begravelser, piller næse og bøvser under aftensmaden eller bliver seksuelt opsøgende over for alle i deres nærhed.
Hvis du eller en af dine pårørende har problemer med hukommelse eller andre demenssymptomer, skal du bestille en tid hos lægen. Visse sygdomme – som f.eks. depression – har symptomer, der kan minde om symptomerne ved demens. Det er derfor vigtigt, at lægen undersøger dig eller din kære ved den første mistanke, så den rigtige diagnose kan blive stillet, og den rette behandling kan blive startet.
Læs også: 10 advarselstegn på demens
Ingen af de mest udbredte demenssygdomme kan helbredes. Tværtimod bliver de mere alvorlige, som tiden går. Behandling kan mildne eller forsinke udviklingen af nogle af symptomerne.
Behandlingen af demenssymptomerne er meget afhængig af hvilken sygdom, der er årsag til dem. Der findes mere end 200 demenssygdomme. De fem mest almindelige er:
Alzheimers er den mest udbredte demenssygdom. Mere end halvdelen af alle demensramte lider af Alzheimers sygdom. Alzheimers er en fysisk sygdom, som forandrer strukturerne i hjernen og hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden. Til sidst dør hjernecellerne.
Forskerne ved ikke, hvorfor nogen bliver ramt af demens. En lille del af de, der får Alzheimers, har arvet sygdommen. Forskerne mener, at resten af tilfældene skyldes hjernens kemi, men de ved ikke præcis, hvad der starter sygdommen.
Symptomerne på Alzheimers sygdom bliver tydeligere, som tiden går. Koncentration, hukommelse, og kommunikationsevner bliver dårligere. Det bliver også gradvist sværere at læse, skrive og tælle, ligesom det bliver vanskeligt at finde vej eller planlægge selv små opgaver.
Der findes medicin, der kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom. På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at forebygge eller helbrede sygdommen.
Den anden mest udbredte demenssygdom er vaskulær demens. Demenssygdommen opstår, fordi der er sket skade på de blodkar, der forsyner hjernen med blod. Skaderne opstår normalt som følge af blodpropper, blødning eller iltmangel i hjernen.
Symptomerne afhænger af, hvor hjernen er blevet skadet. Derfor kan symptomerne på vaskulær demens være meget forskellige fra person til person. Hukommelsestab er ikke lige så tydeligt hos personer med vaskulær demens, som det er for personer med Alzheimers sygdom. De, der har vaskulær demens, oplever først og fremmest at de tænker langsommere og har problemer med at koncentrere sig. Derudover kan nogle opleve en følelse af ligegyldighed og manglende lyst til at foretage sig noget. Som det er tilfældet med Alzheimers sygdom, kan de, der lider af vaskulær demens, også opleve problemer med sproget eller have svært ved at finde vej.
Symptomerne kan holdes nogenlunde i ro med den rette medicin, men den demensramte kommer ikke til at fungere helt som før sygdommen satte ind.
Det er desværre ikke unormalt, at personer med vaskulær demens får en depression. Den demensramte kan også opleve store humørsvingninger og kan have svært ved at styre gråd og latter. Pludselig kan den syge begynde at græde eller grine, selvom han eller hun egentlig ikke føler sig glad eller ked af det.
Personer med Lewy Body-demens kan se syner, går i søvne, og har problemer med at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden. Udover demens-symptomerne får den sygdomsramte også Parkinsons-symptomer. Det kan for eksempel være problemer med at styre lemmerne, langsomme bevægelser, stive muskler og rysten.
Problemerne med at fastholde opmærksomheden og med at finde vej kan minde om symptomerne på Alzheimers sygdom. Til forskel fra Alzheimers sygdom kan symptomerne på Lewy Body-demens dog blive meget værre eller også meget mildere, på ganske kort tid. Symptomerne på Alzheimers sygdom svinger ikke, de bliver kun mere alvorlige med tiden.
Forskerne ved ikke, hvad der er årsagen til Lewy Body-demens. Sygdommen har fået sit navn fra de aflejringer i hjernen, man har fundet hos afdøde med Lewy Body-demens, Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom. Aflejringerne kaldes Lewy-legemer, og de ødelægger hjernens celler.
Et menneske, der har Lewy Body-demens, kan:
Lewy Body-demens kan ikke helbredes, men medicin kan midlertidigt dæmpe demenssymptomerne.
Frontotemporal demens er også kendt som frontallapdemens eller pandelapdemens. Det er en fællesbetegnelse for hjernesygdomme, der nedbryder hjerneceller i pandelapperne og tindingelapperne. Nedbrydelsen sker de to steder i hjernen, der har betydning for menneskets personlighed, adfærd og sprog. Symptomerne er derfor store forandringer i personligheden, problemer med at tale og psykiatriske symptomer.
Personer med Frontotemporal demens begynder at opføre sig meget anderledes end de plejer, og ændringerne bliver tydeligere, efterhånden som sygdommen forværres. Demensen medfører, at man bliver impulsstyret og ikke tænker over konsekvenserne af ens opførsel og udtalelser. Mange bliver ligeglade med andre mennesker og sociale normer. Derfor ses det ofte, at personer med Frontotemporal demens begynder at køre meget for stærkt, bliver meget seksuelt opsøgende, eller at de begynder at drikke eller spise for meget. Hukommelse bliver til gengæld ikke påvirket ret meget før langt henne i sygdomsforløbet.
Semantisk demens er i familie med Frontotemporal demens. Når hjernecellerne i tindingelapperne bliver ødelagte, mister ord deres betydning, og ens almenviden bliver mindre og mindre, efterhånden som sygdommen bliver værre. Den demensramte glemmer, hvad ting hedder, og hvordan man bruger dem.
De første symptomer er, at man glemmer ord og navne på genstande, hvis man kun bruger dem sjældent. Med tiden begynder den demensramte også at glemme betydningen af helt almindelige ord som ”bog” eller ”kaffekop.” Udover at have problemer med at huske eller finde de rigtige ord, får man også svært ved at forstå navne på ting og begreber. På et tidspunkt bliver det også vanskeligt at genkende ting og personer og huske deres navne.
Selvom sproget er meget påvirket, kan de fleste personer med semantisk demens sagtens gentage ord, og de taler flydende i et almindeligt tempo. De fleste er også gode til at huske begivenheder.
Hvis sygdommen spreder sig til andre dele af hjernen, bliver mere end sproget påvirket. Der kan opstå ændringer i personligheden, opførslen og ens spisevaner.
I nogle tilfælde er det muligt at behandle eller standse udviklingen af demens og demenslignende symptomer. For eksempel hvis årsagen er:
Man skelner mellem demenssygdomme, sjældne demenssygdomme og demenslignende tilstande.
De mest udbredte demenssygdomme er:
Blandt de mere sjældne demenssygdomme findes blandt andet:
Nogle tilstande er ikke demenssygdomme, men giver symptomer, der minder om demens. Årsagen til symptomerne kan for eksempel være:
Hvis man udviser symptomer, der minder om symptomerne på demens, skal man besøge sin egen læge så hurtigt som muligt. Nogle sygdomme og tilstande kan minde om demens uden at være det. Hvis behandlingen starter hurtigt, kan de demenslignende sygdomme ofte behandles.
For at finde ud af, om et menneske har demens, spørger lægen om ens symptomer. Lægen vil også spørge, om der er nogen i familien, der har haft lignende symptomer. Det mentale og fysiske helbred bliver også undersøgt. Blandt andet tester lægen koncentrationsevnen og hukommelsen. Lægen spørger også om humørsvingninger samt ændringer i opførsel og personlighed. Ofte bestiller lægen også blodprøver og måske også en hjerneskanning eller røntgenbilleder af brystkassen, for at finde ud af, om der er sygdomme i hjerte og lunger.
Hvis de første undersøgelser tyder på, at man har demens, kontakter lægen en demensenhed eller hukommelsesklinik. De har særlig erfaring med at undersøge og behandle demenssygdomme.
Demenssygdomme kan påvirke meget mere end hukommelsen. Hele kroppen kan blive påvirket og derfor kan en demenssygdom også medføre:
Selvom der ikke findes en sikker opskrift på, hvordan man forhindrer demens, tyder demensforskning på, at livsstilsændringer kan forhindre eller forsinke demens. Alt, der holder hjertet sundt, er også med til at holde hjernen sund. Det er derfor en god idé at:
Der er ikke noget bevis for, at for eksempel puslespil er god hjernegymnastik. Til gengæld har forskerne fundet ud af, at man kan stimulere hjernen ved for eksempel at lære et nyt sprog, fordi det involverer mange dele af hjernen og derfor er med til at holde den sund.
Hvis du vil vide mere om forebyggelse af demens, kan du læse artiklen Demensforebyggelse.
Otiom beskytter personer med demens mod at blive væk.
Køb for 2.999 kr.
eller lej for 299 kr./md.