Omkring 10 % af de demenssygdomme, som personer under 65 år lider af, skyldes arvelighed. For eksempel er Huntingtons sygdom og nogle varianter af Frontotemporal demens arvelige.
Hvis man er over 65 år, når man får en demenssygdom, er det meget sjældent, at sygdommen skyldes arvelighed. Når sygdommen ikke skyldes arvelighed, kan man forsøge at gøre risikoen for at få demens mindre.
Herunder kan du se, hvilke risikofaktorer man kan gøre mindre og hvilke, man desværre ikke kan ændre på.
Læs også: Livet med demens
Risikofaktorer, der ikke kan ændres
Det er ikke alle risikofaktorer, man kan gøre noget ved. Det er blandt andet disse risikofaktorer:
- Alder
Risikoen for at få demens stiger, jo ældre man bliver. Fra man fylder 65 år, bliver risikoen større år for år. Selvom risikoen bliver større, er det langt fra alle ældre, der får en demenssygdom - Demens i familien
Hvis der er nogen i familien, der har haft demens, er risikoen større for, at man selv får demens. Der er dog mange mennesker, der aldrig får demens, selvom der er nogen i deres familie, der har lidt af en demenssygdom. En gentest kan afsløre, om man har de gener, der kan medføre arvelige demenssygdomme - Downs Syndrom
Når personer med Downs Syndrom bliver midaldrende, vil mange af dem udvikle Alzheimers sygdom.
Risikofaktorer, der kan ændres
Man kan ikke ændre på sin alder eller på, at man har arvet nogle gener, der gør, at man får en demenssygdom. Til gengæld er der andre forhold, man kan ændre på såsom:
- Kost og motion
Forskning har vist, at mangel på motion kan gøre risikoen for at få demens større. Der findes ikke nogen speciel kost, der kan forhindre demens, eller som gør risikoen for at få en demenssygdom mindre. Forskerne har dog fundet ud af, at mennesker, der lever usundt, har større risiko for at få demens sammenlignet med mennesker, der spiser en sund og varieret kost. - Alkoholforbrug
Man har en større risiko for at få en demenssygdom, hvis man drikker store mængder alkohol. Nogle videnskabelige studier tyder på, at man har mindre risiko for at udvikle en demenssygdom, hvis man drikker et glas vin eller en øl i ny og næ. Forskerne er dog endnu ikke nået frem til en endelig konklusion, fordi forholdet mellem alkohol og risikoen for at udvikle demens ikke er undersøgt til bunds. - Kredsløbsproblemer og fedme
Højt blodtryk, for høje kolesteroltal, åreforkalkning og fedme forøger risikoen for at få en demenssygdom.
- Diabetes
Personer med sukkersyge har en større risiko for at udvikle demens, især hvis sukkersygen er dårligt reguleret.
- Rygning
Risikoen for at udvikle demens og kredsløbssygdomme stiger, hvis man ryger.
- Søvnapnø
Mennesker, der snorker og som gisper eller ikke trækker vejret i korte perioder, mens de sover, kan få demenssymptomer.
- Mangel på vitaminer og mineraler
Hvis man mangler vitamin D, B1, B6, B12 eller folsyre, øges risikoen for at få en demenssygdom.
Læs også: Sikkerhed og demens.
