Demensforebyggelse
Alder er den største risikofaktor for demens. Mange års forskning har dog vist, at man kan reducere risikoen for at udvikle en demenslidelse, hvis man passer på sit hjerte. Det, der er godt for hjertet, er normalt også godt for hjernen. Forebyggelse og behandling af risikofaktorer, der kan forårsage hjerte-kar-sygdomme, kan således også betragtes som demensforebyggelse.
Demens er alvorlig og i øjeblikket uhelbredelig. Det er derfor værd at forsøge at minimere risikoen for at udvikle en demenslidelse. Læs mere om kendte risikofaktorer for demens.
Her kan du læse om de risikofaktorer, som forskerne er opmærksomme på, og hvad du kan gøre for at forebygge demens.
Denne artikel indeholder oplysninger om:
- Forebyggelse og forsinkelse af demens
- Fysisk sundhed
- Mental sundhed
- Medicin
- Kost
- Lifestyle
- Miljø
Forebyggelse og forsinkelse af demens
Forebyggelse af demens har to spor. Det ene er at reducere risikoen for at udvikle demens, og det andet er at forsinke, hvornår man bliver syg – hvis man selv bliver syg.
Man kan ikke helt eliminere risikoen for at udvikle en demenslidelse. For den enkelte kan det dog være meget vigtigt at udsætte, hvornår lidelsen opstår, fordi de vil få flere gode leveår.
Mere information: Hvor længe kan man leve med demens?
Forskere har opdaget, at det er muligt at reducere risikoen for demens for befolkningen som helhed, hvis indsatsen fokuseres på disse områder:
- Smoking
Især storrygere har en øget risiko for at udvikle demens. - Hypertension
Middelaldrende mennesker med forhøjet blodtryk har stor risiko for at få en demenslidelse senere i livet. - Diabetes
Risikoen for at få demens øges for personer med type 2-diabetes eller dårligt reguleret type 1-diabetes. - Uddannelse og hjerneaktivitet
De veluddannede og dem, der holder deres hjerner aktive og engagerede, har en mindre risiko for at udvikle demens.
Forskningen udføres på store grupper, så det er desværre ikke muligt at konkludere, at man ikke får demens, hvis man holder op med at ryge eller aldrig har røget. For befolkningen som helhed fører rygestop til færre tilfælde af demens samlet set.
Fysisk sundhed
Hvad der er godt for hjertet, er godt for hjernen. Talrige videnskabelige undersøgelser og befolkningsstudier har vist, at der er en sammenhæng mellem risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme og risikofaktorer for vaskulær demens og Alzheimers sygdom.
Studierne tyder på, at:
- Højt blodtryk i middelalderen øger risikoen for at udvikle demens, især vaskulær demens.
- Diabetes sent i livet – og sandsynligvis også i middelalderen – kan være forbundet med en øget risiko for at udvikle forskellige former for demens, især vaskulær demens.
- Overvægt og fedme i middelalderen øger risikoen for demens. På den anden side kan overvægt og fedme sent i livet give en vis beskyttelse mod demenslidelser.
- Det er muligt at forsinke udviklingen af demens – især Alzheimers sygdom – med mellem 5 og 15 år ved at reducere blodtryk, kolesterol og BMI. BMI er en beregning, der viser, om ens vægt i forhold til ens højde er inden for normalområdet.
- Lavt BMI sent i livet er forbundet med en højere risiko for demens.
- Det metaboliske syndrom kan muligvis øge risikoen for vaskulær demens, men ikke Alzheimers sygdom eller demens generelt. Det metaboliske syndrom er en samling af faktorer, der øger risikoen for åreforkalkning: diabetes, fedme på maven, forhøjet blodtryk og niveauet af farligt kolesterol i blodet.
- Ulykker og fald, der forårsager hjerneskade, øger risikoen for, at mænd (men ikke kvinder) udvikler en demenslidelse senere i livet.
Mental sundhed
Jo mere du bruger din hjerne, desto stærkere bliver den. Selvom det at være veluddannet ikke i sig selv er en garanti mod at få en demenslidelse, er demens lidt mindre almindelig blandt personer med en omfattende uddannelsesbaggrund. For hvert år med yderligere uddannelse sammenlignet med gennemsnittet i Danmark (12.7 skoleår for kvinder og 12.4 år for mænd) modvirker du effekten af cirka fire års aldring.
Når du går på pension, mister du noget af din hjernekapacitet, hvis du ikke opretholder et mentalt og socialt aktivitetsniveau. Forskere anslår, at du mister omkring 10% af din hjernekapacitet, når du holder op med at arbejde. Heldigvis er det aldrig for sent at lære noget nyt og holde hjernen beskæftiget. Sociale aktiviteter og samvær med andre mennesker er også med til at stimulere hjernen. Kurser, nye sprog og frivilligt arbejde – helst i selskab med andre – er med til at holde hjernen stærk.
Forskere har også undersøgt, om der er en sammenhæng mellem psykiatriske lidelser og risikoen for at udvikle demens. Forskningen har fokuseret på lidelserne depression, angst, stress og visse personlighedstræk.
Depression
Hvis du har haft en eller flere depressioner, har du en øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom senere i livet. Forskere ved endnu ikke, hvordan depression og demens hænger sammen. Depression er muligvis et tidligt symptom eller tegn på demens. Depression kan dog også være en risikofaktor, der ikke er direkte korreleret med demens, men som påvirker hjernen, som derefter udvikler demens.
Angst
Forskning i sammenhængen mellem angst og demens har indtil videre givet modstridende resultater. Der findes dog et enkelt, meget stærkt studie, der har fundet en klar sammenhæng mellem angstsymptomer og risikoen for at udvikle demens.
Personlighed
Mennesker, der er psykisk sårbare, har større risiko for at udvikle demens. På den anden side ser det ud til, at personlighedstræk som samvittighedsfuldhed, åbenhed og venlighed fører til en lavere risiko for at få en demenslidelse.
Stress og PTSD
Resultaterne fra adskillige befolkningsstudier tyder på, at der er en sammenhæng mellem stress og en øget risiko for demens. Studier af amerikanske veteraner har også vist, at det er sandsynligt, at posttraumatisk stress (PTSD) øger risikoen for demens. Forskerne ved dog endnu ikke præcist, hvordan PTSD og risikoen for demens hænger sammen.
Medicin
Visse typer medicin kan øge risikoen for at udvikle demens.
For eksempel kan langvarig brug af medicin, der blokerer effekten af neurotransmitteren (acetylkolin), som nervecellerne bruger til kommunikation, give en øget risiko for at udvikle en demenslidelse.
Forskere har opdaget, at disse lægemidler også giver en øget risiko for at få demens:
- Langvarig behandling med antikolinerge lægemidler, for eksempel en bestemt type medicin mod en overaktiv blære
- Antihistaminer med en dæmpende effekt, for eksempel den type, der tages for at lindre symptomer på allergi, høfeber og hoste
- Antihistaminer mod køresyge og søvnløshed
- En bestemt type antidepressiv medicin (tricykliske antidepressiva)
- Langtidsbehandling med benzodiazepiner
- Hormonbehandling til ældre kvinder (over 65 år) er forbundet med en let øget risiko for demens.
Forskere har også været i stand til at frigive en række lægemidler. På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at disse lægemidler og behandlinger øger risikoen for at udvikle demens:
- Behandling med hormonelle tilskud omkring overgangsalderen.
- Kortvarig behandling med benzodiazepiner (op til tre måneder).
Der er en stor gruppe af lægemidler, som forskere mistænker for at øge risikoen for demens. Disse er:
- Kolesterolsænkende medicin (de såkaldte statiner).
- Medicin til at sænke blodtrykket.
- Antiinflammatoriske lægemidler og smertestillende midler (NSAID'er).
Resultaterne af studierne er dog modstridende, så det er endnu ikke muligt at sige med sikkerhed, om de tre typer medicin har en effekt på risikoen for at udvikle demens.
Kost
Din kost påvirker også din risiko for at få demens. At følge en såkaldt middelhavskost reducerer risikoen for at få en demenslidelse. En middelhavskost har et højt indhold af grøntsager, bælgfrugter, olivenolie, fisk og skaldyr. Vitaminer fra grønne bladgrøntsager kombineret med de sunde fedtstoffer fra fisk og olivenolie og lignende er gode for hjernen og hjertet.
Omvendt giver en kost, der er rig på mættede fedtstoffer og transfedtsyrer, en øget risiko for demens. Der er mættede fedtstoffer eller transfedtsyrer i fødevarer som smør, ost, fedtholdigt kød og visse olier, når de opvarmes. På den anden side kan enkelt- og flerumættede fedtsyrer – herunder omega-3-fedtsyrer – reducere risikoen for at få en demenslidelse. Enkelt- og flerumættede fedtsyrer findes blandt andet i rapsolie, nødder og fiskeolie.
Mangel på B- og D-vitamin er også forbundet med en øget risiko for at udvikle demens. Der er ingen grund til at tage vitaminer, hvis du får nok B- og D-vitamin fra din kost og sollys. Vitaminpiller giver ikke bedre beskyttelse mod demens.
Ginkgo Biloba kan have en god effekt på personer med demens. Nogle undersøgelser har vist, at det er sandsynligt, at man kan leve længere med mildere symptomer, hvis man tager Ginkgo Biloba. Det ser dog ikke ud til, at Ginkgo Biloba har nogen forebyggende effekt.
Lifestyle
Livsstil har en enorm indflydelse på din risiko for at udvikle demens. De tre livsstilsfaktorer – rygning, alkohol og fysisk aktivitet – er det, der påvirker din risiko for at udvikle demens. Livsstil er særligt interessant i forhold til forebyggelse, fordi du kan gøre noget ved det. Desværre kan du ikke være sikker på at undgå en demenssygdom, men du kan reducere risikoen.
De tre risikofaktorer påvirker risikoen for at få demens på denne måde:
Smoking
Hvis du ryger, har du en 30% højere risiko for at udvikle demens sammenlignet med ikke-rygere.
Procenter
Et begrænset alkoholforbrug giver en 46% reduceret risiko for at udvikle demens.
På den anden side øger et højt niveau af alkoholforbrug risikoen, fordi alkoholen skader hjernen.
Et moderat forbrug er maksimalt syv enheder om ugen for kvinder og 14 enheder for mænd.
Fysisk aktivitet
Forskere formoder, at fysisk aktivitet påvirker risikoen for at udvikle demens. Det er kendt, at motion reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme og andre sygdomme, der kan øge risikoen for at få demens. Forskerne har dog endnu ikke været i stand til at sige noget med absolut sikkerhed om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risikoen for at udvikle demens.
De tre livsstilsfaktorer er forbundet. Desværre er det ikke muligt at sige, at risikoen ved rygning kan opvejes ved at være fysisk aktiv.
Miljø
Befolkningsundersøgelser har vist, at luftforurening øger risikoen for at udvikle demens. Risikoen for at udvikle demens er også større, hvis du bor tæt på højspændingsledninger, hvis der er et højt indhold af aluminium i dit drikkevand, eller hvis du udsættes for visse kemikalier på dit arbejde.
Forskere har gjort adskillige forsøg på at undersøge, hvordan pesticider, metaller og organiske opløsningsmidler påvirker risikoen for at udvikle demens senere i livet. Dog indtil videre med modstridende eller uklare resultater. Selvom det er sikkert, at brugen af en mobiltelefon ikke øger risikoen for at få en demenssygdom.
Gode råd til at forebygge demens
Der er flere ting, du kan gøre for at minimere risikoen for at få demens.
Husk: Ting, der er sunde for hjertet, er også sunde for hjernen.
- Vær fysisk aktiv
- Stop rygning
- Drik alkohol i moderation
- Spis en sund og varieret kost
- Hold din hjerne beskæftiget
- Hold øje med dit blodtryk og kolesterol
Vi er her for at hjælpe
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om, hvordan vi kan hjælpe?
Uanset om du er pårørende, arbejder på et plejehjem eller i en kommune, er du altid velkommen til at kontakte os. Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig inden for en hverdag.