Batterilevetiden i Otiom-brikken
Batterilevetiden i Otiom-brikken er op til en måned ved typisk brug.
Typisk brug indebærer at personen, som har Otiom-brikken på sig, primært opholder sig omkring hjemmet med op til 30 minutters daglig bevægelse udenfor hjemmet – uden at Otiom sættes i alarm.
Otiom er strømbesparende, når den er hjemme. ’Hjemme’ betyder, at den har forbindelse med Otiom-hjemmebasen. Hjemmebasen følger med, når man køber Otiom. Den har en rækkevidde på omkring 145 m2., fylder kun 6 x 2,5 cm. og er trådløs. Batteriforbruget i Otiom-brikken forøges, når Otiom-brikken befinder sig udenfor hjemmet i længere tid. Hvis personen for eksempel går ture udenfor hjemmet i op til tre timer dagligt, reduceres batterilevetiden til ca. en uge.
Hvis Otiom-brikken går i alarm, forkortes batteritiden yderligere. Otiom går i alarm, når personen med Otiom-brikken forlader det sikre område, I har opsat for ham eller hende. Otiom sender automatisk en SMS, når batteriniveauet i Otiom-brikken når 30 %.
Batterilevetiden i hjemmebasen er 3-4 år.