Demensforebyggelse

Demenssygdomme er alvorlige og kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes. Det er derfor værd at prøve at minimere ens risiko for at få en demenssygdom. Læs mere om kendte risikofaktorer for demens.

Her kan du læse om, hvilke risikofaktorer forskerne kender, og hvad man selv kan gøre for at forebygge demens. Artiklen indeholder information om:

• Forebyggelse og forsinkelse af demens
• Fysisk helbred
• Mentalt helbred
• Medicin
• Kost
• Livsstil
• Miljø

Forebyggelse og forsinkelse af demens

Forebyggelse af demens har to spor. Det ene er at mindske risikoen for at udvikle demens ,og det andet er at forsinke, hvornår man bliver syg, hvis man bliver syg.

Man kan ikke fjerne risikoen for at udvikle en demenssygdom fuldstændigt. Det kan dog have stor betydning for den enkelte, hvis man kan forsinke, hvornår sygdommen dukker op, fordi man så får flere gode år.

Læs også: Hvor længe kan man leve med demens?

Forskerne har fundet ud af, at det er muligt at mindske risikoen for demens for befolkningen som helhed, hvis man sætter ind på disse områder:

• Rygning
  Især storrygere har øget risiko for at få en demenssygdom.
• Forhøjet blodtryk
  Midaldrende med forhøjet blodtryk har større risiko for at få en demenssygdom senere i livet.
• Sukkersyge
  Risikoen for at få en demenssygdom stiger, hvis man har type-2 diabetes eller dårligt reguleret type-1 diabetes.
• Uddannelse og hjerneaktivitet
  Veluddannede og de, der holder hjernen godt beskæftiget, har mindre risiko for at udvikle demens.

Forskningen er lavet på store grupper, så det er desværre ikke muligt at konkludere, at man ikke får demens, hvis man holder op med at ryge eller aldrig har røget. For befolkningen som helhed medfører rygestop, at der samlet kommer færre demenstilfælde.

Fysisk helbred

Det, der er godt for hjertet, er godt for hjernen. Adskillige videnskabelige studier og befolkningsundersøgelser har bevist, at der er en sammenhæng mellem risikofaktorer for hjertekarsygdom og risikofaktorer for vaskulær demens og Alzheimers sygdom.

Undersøgelserne tyder på at:

• Forhøjet blodtryk hos midaldrende øger risikoen for udvikling af demens, især vaskulær demens.
• Diabetes sent i livet – og sandsynligvis også midt i livet – kan forbindes med øget risiko for udvikling af flere former for demens, især vaskulær demens.
• Overvægt og fedme midt i livet øger risikoen for demens. Til gengæld giver overvægt og fedme sent i livet måske en vis beskyttelse mod demenssygdomme.
• Man kan forsinke udviklingen af demens – især Alzheimers sygdom – med mellem 5 og 15 år, hvis man mindsker blodtryk, kolesteroltal og BMI. BMI er en beregning, der fortæller om ens vægt i forhold til ens højde er inden for normalområdet.
• Lav BMI sent i livet er forbundet med en større risiko for demens.
• Det metaboliske syndrom øger muligvis risikoen for vaskulær demens, men ikke for Alzheimers sygdom eller demens generelt. Det metaboliske syndrom er en samling af faktorer, der øger risikoen for åreforkalkning: diabetes, fedme på maven, forhøjet blodtryk og indhold af farligt kolesterol i blodet.
• Ulykker og fald, der medfører hjerneskade, øger risikoen for, at mænd (men ikke kvinder) udvikler en demenssygdom senere i livet.

Hjerteforeningen har lavet en guide om hvordan man lever sundt og passer på sit hjerte, som man kan finde inspiration i. Guiden kan findes her. 

Mentalt helbred

Jo mere man bruger sin hjerne, desto stærkere bliver den. Selvom en lang uddannelse ikke er nogen garanti mod at få en demenssygdom, er der lidt færre tilfælde af demens blandt mennesker med en lang uddannelse. For hvert års ekstra uddannelse sammenlignet med gennemsnittet i Danmark (12,7 års skolegang for kvinder og 12,4 år for mænd), modvirker man effekten af cirka fire års aldring.

Når man går på pension, mister man noget af sin hjernekapacitet, hvis man ikke sørger for at holde sig i gang mentalt og socialt. Forskerne vurderer, at man mister cirka 10 % af sine hjernekraft, når man stopper med at arbejde. Heldigvis er det aldrig for sent at lære nyt og holde hjernen beskæftiget. Sociale aktiviteter og samvær med andre mennesker er også med til at stimulere hjernen. Kurser, nye sprog og frivilligt arbejde – helst i selskab med andre – er med til at holde hjernen stærk.

Forskerne har også undersøgt, om der er nogen sammenhæng mellem psykiatriske lidelser og risikoen for at udvikle demens. Forskningen har fokuseret på lidelserne depression, angst, stress og bestemte personlighedstræk.

Depression

Hvis man har haft en eller flere depressioner, har man øget risiko for senere at udvikle Alzheimers sygdom. Forskerne ved endnu ikke, hvordan depression og demens hænger sammen. Måske er depression et tidligt symptom eller tegn på demens. Depression kan dog også være en risikofaktor, der ikke hænger direkte sammen med demens, men som påvirker hjernen, der så senere udvikler demens.

Angst

Forskning i sammenhængen mellem angst og demens har indtil videre givet modstridende resultater. Der er dog et enkelt, meget stærkt studie, der har fundet en klar sammenhæng mellem angstsymptomer og risikoen for at udvikle demens.Personlighed

Mennesker, der er psykisk sårbare, har større risiko for at udvikle demens. Til gengæld ser det ud til, at personlighedstrækkene samvittighedsfuldhed, åbenhed og venlighed medfører lavere risiko for få en demenssygdom.

Stress og PTSD

Resultaterne fra flere befolkningsundersøgelser tyder på, at der er en sammenhæng mellem stress og øget risiko for demens. Studier af amerikanske krigsveteraner har også sandsynliggjort, at posttraumatisk stress (PTSD) giver en øget demensrisiko. Forskerne ved dog endnu ikke præcist, hvordan PTSD og demensrisikoen hænger sammen.

Medicin

Visse typer medicin kan øge risikoen for at udvikle en demenssygdom.
For eksempel kan langvarig brug af lægemidler, der blokerer virkningen af det signalstof (acetylkolin), som nervecellerne bruger, når de kommunikerer, give en forhøjet risiko for at udvikle en demenssygdom.

Forskerne har fundet ud af, at disse lægemidler også kan give en øget risiko for at få demens:

• Langvarig behandling med antikolinerge lægemidler, for eksempel en bestemt type medicin mod overaktiv blære
• Antihistaminer med sløvende virkning, for eksempel den type man indtager for at mildne symptomerne fra allergi, høfeber og hoste
• Antihistaminer mod køresyge og søvnløshed
• En bestemt type antidepressive lægemidler (tricyckliske antidepressiver)
• Langvarig behandling med benzodiazepiner
• Hormonbehandling af ældre kvinder (ældre end 65 år) er forbundet med en let øget risiko for demens.

Forskernes arbejde har også kunnet frikende en række lægemidler. Det ser på nuværende tidspunkt ikke ud til, at disse lægemidler og behandlinger øger risikoen for at udvikle demens:

• Behandling med hormontilskud omkring overgangsalderen
• Kortvarig behandling med benzodiazepiner (op til tre måneder)

Der er en stor gruppe lægemidler, som forskerne har under mistanke for at øge risikoen for demens. Det drejer sig om:

• Kolesterolsænkende medicin (de såkaldte statiner)
• Blodtrykssænkende medicin
• Betændelseshæmmende og smertestillende midler (NSAID)

Resultaterne af undersøgelserne er dog modstridende, så det er endnu ikke muligt med sikkerhed at sige, om de tre medicintyper påvirker ens risiko for at udvikle demens.

Kost

Den mad man spiser, påvirker også ens risiko for at få demens. Såkaldt middelhavskost gør risikoen for at få en demenssygdom mindre. Middelhavskost har et højt indhold af grøntsager, bælgfrugter, olivenolie, fisk og skaldyr. Vitaminer fra grønne, bladrige grøntsager kombineret med de sunde fedtstoffer fra blandt andet fisk og olivenolie er godt for hjerne og hjerte.

Omvendt giver en kost rig på mættede fedtstoffer og transfedtsyrer øget risiko for demens. Der er mættede fedtstoffer eller transfedtsyrer i for eksempel smør, ost, fedt kød og visse olier, når de opvarmes. Til gengæld kan enkelt- og flerumættede fedtsyrer – herunder omega-3 fedtsyrer – muligvis nedsætte risikoen for at få en demenssygdom. Enkelt- og flerumættede fedtsyrer findes i blandt andet rapsolie, nødder og fiskeolie.

Mangel på B- og D-vitamin er også forbundet med øget risiko for at udvikle demens. Hvis man får tilstrækkeligt med B- og D-vitamin fra mad og sollys, er der ingen grund til også at spise vitaminpiller. Vitaminpillen giver ikke en bedre beskyttelse mod demens.

Ginkgo biloba har muligvis god effekt på personer med demens. Nogle studier har sandsynliggjort, at man kan leve længere med mildere symptomer, hvis man spiser ginkgo biloba. Det ser dog ikke ud til, at ginkgo biloba har nogen forebyggende effekt.

Livsstil

Livsstilen har utrolig stor indflydelse på ens risiko for at udvikle demens. Det er især de tre livsstilfaktorer rygning, alkohol og fysisk aktivitet, der påvirker ens risiko for at udvikle demens. Livsstilen er især interessant i forhold til forebyggelse, fordi man selv kan gøre noget. Desværre kan man ikke være sikker på at undgå en demenssygdom, men man kan gøre risikoen mindre.

De tre risikofaktorer påvirker risikoen for at få demens på denne måde:

• Rygning
  Hvis man ryger, har man 30 % større risiko for at udvikle demens sammenlignet med ikke-rygere.
• Alkohol
  Et begrænset forbrug af alkohol giver 46 % nedsat risiko for at udvikle demens.
  Til gengæld øger et højt alkoholforbrug risikoen, fordi alkoholen skader hjernen.
  Et moderat forbrug er maksimalt syv genstande om ugen for kvinder og 14 genstande for mænd.
• Fysisk aktivitet
  Forskerne antager, at fysisk aktivitet har indflydelse på risikoen for at udvikle demens. Man ved, at motion nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme og andre sygdomme, der kan øge risikoen for at få demens. Forskerne har dog endnu ikke kunnet sige noget med absolut sikkerhed om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risikoen for at udvikle demens.

De tre livsstilsfaktorer hænger sammen. Desværre kan man dog ikke sige, at risikoen ved at ryge kan ophæves ved at være fysisk aktiv.

Miljø

Befolkningsundersøgelser har vist, at luftforurening øger risikoen for at udvikle demens. Risikoen for at udvikle demens er også større, hvis man bor tæt på højspændingsledninger, der er et højt indhold af aluminium i ens drikkevand, eller man bliver udsat for visse kemikalier på sit arbejde.

Forskere har flere gange forsøgt at undersøge, hvordan pesticider, metaller og organiske opløsningsmidler påvirker risikoen for senere at udvikle demens. Indtil videre har studierne dog haft modsatrettede eller uklare resultater. Sikkert er det dog, at brug af mobiltelefon ikke øger risikoen for at få en demenssygdom.