Chat with us, powered by LiveChat

Etiske og tekniske udfordringer med GPS-sendere

GPS-sendere kan give stor tryghed for personer med demens og deres pårørende. Senderne kan give den demensramte en større grad af selvstændighed og livskvalitet, fordi de kan gå ture uden at være bange for at fare vild. Samtidig har de pårørende færre bekymringer, fordi de ved, at GPS’en kan hjælpe, hvis den demensramte ikke kan finde hjem. Mange oplever dog også etiske og tekniske udfordringer, når GPS’er bruges til at sikre personer med demens.

Del og print artiklen

Mange oplever dog også etiske og tekniske udfordringer, når GPS’er bruges til at sikre personer med demens.

Herunder kan du læse om:

  • Privatliv og selvstændighed
  • Udfordringer med GPS-systemet
  • Alternativer til GPS

Privatliv og selvstændighed

Når man bruger sporingssystemer, også kaldet GPS-sendere, til at overvåge personer med demens, kan man let løbe ind i konflikter. På den ene side vil både pårørende og den demensramte selv gerne gøre alt for at vedkommende er sikker og ikke bliver væk. På den anden side har personen med demens også behov for at passe på sit privatliv og bevare sin selvstændighed.

Fordelen ved at bruge GPS-sendere er så stor, at den i nogen grad opvejer ulemperne. Sporingssystemet kan være med til at sikre, at personen med demens ikke bliver væk. Den største ulempe er, at de fleste GPS-sendere overvåger og registrerer personens mindste skridt. Personen med demens er derfor overvåget døgnet rundt og ikke kun, når der er behov for det.

Det kan derfor være svært at overtale personen med demens til at bruge et sporingssystem. Udover bekymringerne i forhold til overvågning, kan personer med demens afvise nye ting, de ikke kender. Selvom man har gjort sig umage for at introducere sporingssystemet, vil der være nogen demensramte, der stadig nægter at have noget med sporingsenheden at gøre. I disse tilfælde viser man bedst sin omsorg for personen ved at tænke på sikkerheden, frem for at have kvaler over for eksempel at skjule sporingsenheden. Hvert år er der nemlig mere end 1.500 demensramte i Danmark, der går hjemmefra. Ofte ender det lykkeligt, fordi personerne bliver fundet igen. Desværre er der cirka en person om måneden, der dør, fordi vedkommende ikke blev fundet i tide.

Læs vejledningen om brug af sporingssystemer til personer med demens. Den indeholder information om lovgivningen på området.

Udfordringer med GPS-systemet

Udover de udfordringerne med at passe på den demensramtes privatliv, er der nogle praktiske udfordringer forbundet med GPS-overvågning.

Bruger meget strøm

GPS-sendere til personer med demens sender meget ofte meddelelse om, hvor de befinder sig. Det kræver meget strøm, og derfor skal senderne oplades jævnligt. De fleste GPS’er skal oplades en gang om dagen.
Hvis pårørende og personale ikke er opmærksomme på at få enheden ladet op, kan der ske det ulykkelige, at GPS’ens batteri er fladt, den dag personen med demens går hjemmefra. Det sker desværre jævnligt, at demensramte bliver væk, selvom de har deres GPS-sender med sig, fordi den ikke virker.

Præcision

GPS-senderen kan ikke fortælle præcist, hvor personen med demens er henne. GPS-signalet har en usikkerhed på mellem 20 og 75 meter. Hvis personen befinder sig et sted med mange mennesker, i en skov eller i tæt bevoksning, kan usikkerheden derfor gøre det svært at finde vedkommende. Heldigvis kan politiets hundepatruljer oftest hjælpe med at finde personen, når først området er afgrænset.

Hvis personen med demens er inde i en bygning, kan GPS’en dog ikke altid hjælpe med at finde ham eller hende, fordi det desværre er sjældent, at GPS-sendere kan fange signalet indendørs.

Tilvænning

Mange personer med demens er utrygge ved nye ting. Det er derfor en god idé at tage hensyn til, hvad den demensramte er vant til. Hvis han eller hun er vant til at bære et ur eller tage sine nøgler med sig, kan en GPS-sender i nøgleringen eller bygget ind i et ur normalt godt fungere. Hvis ikke, er der stor risiko for, at ur eller nøgler bliver liggende i boligen, den dag personen går hjemmefra.

I stedet kan man sy GPS-senderen ind i jakken eller lægge en sporingsenhed i en skosål. Hvis personen med demens har flere forskellige jakker eller bruger flere par sko, skal der dog bruges flere sendere for at sikre, at det ikke har nogen betydning, hvilket par sko eller hvilken jakke, personen tager på. Hvis GPS-senderen syes ind i jakker eller frakker, skal man være særligt opmærksom på, at det kan det være svært at få GPS’en opladet og at senderen kan gå i stykker, hvis den bliver vasket sammen med jakken.

Alternativer til GPS

Der findes andre former for sporingssystemer, som måske fungerer bedre i dagligdagen for personer med demens. For eksempel findes der døralarmer på de fleste plejecentre. Der skal plejepersonalet dog være meget opmærksomme, fordi alarmen kun registrerer det øjeblik, hvor personen med demens går ud ad døren. Derfor er der kun kort tid til at reagere og hjælpe personen tilbage, før han eller hun er kommet for langt væk og ikke kan findes.

Et alternativ til traditionelle GPS-sendere er Otiom, der er en helt ny type lokaliseringsstemet. Otiom benytter den allernyeste lokaliseringsteknologi, og er som det første produkt særligt udviklet til at opfylde alle de behov, der er, når man skal finde personer med demens.

Otioms lokaliseringssystem anvender en kombination af teknologier for at løse de udfordringer, der kan være med almindelige GPS-sendere til personer med demens. Otiom bruger en kombination af teknologierne GPS, Bluetooth og NB-IoT. Den sidste teknologi er helt ny og forkortelsen betyder Narrowband – Internet of Things. NB-IoT-netværket sender meget små mængder data, der når frem selv under forhold, hvor andre signaltyper må give op.

Fordelene ved Otioms lokaliseringssystem er, at kombinationen af teknologier:

  • Bruger meget mindre strøm
    Otiom har strøm til at være på standby i 4 måneder, og der er altid strøm til at blive fundet. Når Otiom skal oplades, får brugerne en påmindelse. Det giver større sikkerhed for, at der er strøm på batteriet den dag, hvor det kan betyde forskellen på liv eller død.
  • Giver en meget præcis sporing
    Kombinationen af teknologier giver en mere præcis sporing sammenlignet med systemer, der kun bruger GPS-signalet. Otioms lokaliseringsenhed kan vise sin placering med meget stor præcision og fungerer også inden i bygninger.
  • Nem at bruge
    Otioms lokaliseringssystem bliver styret med en app på en smarttelefon. Appen gør det muligt at indstille zoner og tidspunkter, så systemet kan tilpasses til den demensramtes dagligdag og rutiner – også når demenssygdommen stiller nye krav til lokaliseringssystem .

Lokaliseringsenheden er lille og kan nemt syes ind i tøjet eller lægges i en lomme. Derudover har Otiom-brikken ingen knapper, så man kan ikke komme til at gøre noget forkert ved et uheld.

  • Lokaliserer kun, når det er nødvendigt
    Med Otiom får personer med demens frihed til at leve det liv, de ønsker. Man kan gå en tur, besøge naboen eller at gå til dans, uden at der er nogen, der kan følge med. Lokaliseringsenheden slår kun alarm, hvis personen forlader sin normale rute eller går på et usædvanligt tidspunkt. Det giver personer med demens mere privatliv, større selvstændighed og mere tryghed.
  • Senderen er hårdfør
    Otiom-brikken er vandtæt og kan derfor tåle en tur i vaskemaskinen ved op til 60 grader. Otioms lokaliseringsenhed kan også tåle at blive tabt.

Otiom

Her kan du læse mere om Otiom, der anvender den allernyeste lokaliseringsteknologi for at personer med demens altid kan føle sig sikre på at blive fundet – og pårørende til mennesker med demens kan få ro i maven.

Læs mere

 

 

Otiom er udviklet i samarbejde med demensramte og pårørende

Otiom er resultatet af et af de største samarbejder mellem offentlige og private i Danmark. Samarbejdet omfattede blandt andet Ældre Sagen, Aalborg Kommune og Aalborg Universitet.

Alle parter i samarbejdet havde respekt for, at personen med demens skal kunne have sit privatliv i fred. De pårørende og demensramte, der var med i udviklingen af Otiom, fortalte, at det var vigtigt for dem, at personen med demens også kan leve så selvstændigt som muligt, så længe som muligt.

Både pårørende og demensramte i samarbejdet lagde vægt på, at personen med demens har ret til selv at bestemme og kunne bevæge sig frit – uden at han eller hun behøver at være bange for at blive væk eller at blive overvåget. Flere af personerne med demens fortalte, at sporingssystemer føles fængselsatgige og som en pestilens. Nogle syntes dog, at sporingssystemer er en tryghed og hjælp – hvis dem, der kan følge med, er nogen, man kan stole på.

Det optimale sporingssystem til personer med demens skal derfor både kunne imødekomme de demensramtes ønsker om frihed og de pårørendes behov for tryghed. Mange pårørende bruger nemlig mange kræfter på at bekymre sig om, at deres kære er sikker og kan finde hjem.

Otiom tilgodeser begge parter ved at systemet kan indstilles, så det passer til brugerens dagligdag. lokaliseringssystemet kan indstilles efter både tid og sted, så man kan få præcis det tryghedsniveau og frihed, man ønsker. Derudover bestemmer personen med demens – eller personens pårørende – selv, hvem der skal have besked, hvis lokaliseringsenheden sender en alarm. Det kan for eksempel være familiemedlemmer eller livliner, der er tæt på én, for eksempel naboen.

Læs mere om, hvordan Danmarks største samarbejde mellem offentlige og private skabte fremtidens demenssikring, Otiom

Nyhedsbrev

Få nyhedsbrevet fra Demensskolen

Vil du lære mere om demens, og hvad du kan gøre som pårørende?
Og vil du gerne høre mere om lokaliseringsenheden Otiom?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som vi sender til dig ca. hver 14 dag.

Se filmen om vores nyhedsbrev.

Din vurdering

Fik du svar på dine spørgsmål?