Køb for 2.999 kr.
eller lej for 299 kr./md.
Menu
Når man bliver ramt af en demenssygdom, kan hverdagsopgaver blive vanskelige fra den ene dag til den anden. Nogle personer med demens kan glemme at slukke strygejernet, mens andre kan ikke finde hjem, selvom de har gået den samme tur hver dag i årevis.
Herunder kan I finde eksempler på hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere og tryggere for personer med demens og deres pårørende. Der findes andre slags hjælpemidler, som for eksempel kan træne og støtte hukommelsen eller hjælpe med at afkode tal og bogstaver. Se mere på Hjælpemiddelbasen.
Der kan sættes afbrydere og alarmer på alle elektriske apparater såsom komfuret og strygejernet, så man undgår at starte en brand. Mange personer med demens bliver let forstyrrede i det, de er i færd med at lave eller glemmer simpelthen at slukke komfuret efter brug. Desværre skal der ikke meget til, før en tændt loddekolbe, krøllejern eller bordgrill kan starte en brand. Der findes forskellige slags, så spørg gerne til råds eller søg mere information på internettet. I nogle tilfælde er det for eksempel bedst at bruge en alarm, der fortæller, at apparatet stadig er tændt. I andre tilfælde er det nemmest at bruge en afbryder eller timer, der automatisk slukker apparater efter et stykke tid.
Hvis uheldet er ude, kan en røgalarm redde liv. Vælg gerne en model, der kan alarmere med både lys og lyd, fordi lyd ikke altid er nok – især ikke, hvis personen med demens også har nedsat hørelse.
Hvis demenssygdommen påvirker bevægeligheden, kan en elektrisk tandbørste gøre det nemmere at passe tandhygiejnen. En elektrisk tandbørste stiller ikke lige så store krav til motorikken som en almindelig tandbørste og kommer bedre rundt i hele munden.
På apoteket og på internettet kan I også købe pillealarmer, der ringer, når det er tid til at tage medicin. Det er en særlig god idé at bruge pillealarmer, hvis personen med demens tager flere slags medicin i løbet af dagen, fordi det kan være svært eller helt umuligt at huske, om man fik taget sine formiddagspiller.
Man kan få telefoner, der er lette at ringe op fra og som har indkodede numre. Personen med demens skal derfor ikke huske numrene til familie, venner og andre vigtige kontakter, for eksempel lægevagt eller alarmcentral.
Der findes også telefonmodeller, hvor man kan ringe op til sine nærmeste ved at trykke på billeder af dem. Hvis demenssygdommen har påvirket evnen til at læse og forstå tal og bogstaver, giver sådan en telefon mulighed for, at personen stadig kan bevare kontakten til venner og familie.
ID-kort er et kort eller armbånd, hvor man skriver bærerens navn, kontaktpersonens navn og telefonnummer og oplyser om, at bæreren har en demenssygdom. ID-kort er særligt anvendelige, hvis personen med demens ikke selv kan oplyse, hvor han eller hun bor. Når adressen er oplyst på kortet eller armbåndet, er det nemmere for andre at følge personen hurtigt og sikkert hjem.
Der findes ID-armbånd lavet i plast, der ligner dem, man får, når man bliver indlagt på sygehuset. En mere klædelig udgave er at gå til guldsmeden og få lavet et pænt armbånd med oplysningerne i stedet. ID-kortet kan sagtens bare være et håndskrevent stykke papir i pungen eller i lommen. Hvis I har mulighed for at få det hjemmelavede ID-kort lamineret, holder det længere og kan tåle regn. Nogle biblioteker og papirhandlere tilbyder laminering mod betaling.
Nogle demensramte får problemer med at læse og afkode tal og bogstaver. Derfor kan det være en god idé at beskrive med billeder, hvordan man bruger for eksempel vaskemaskinen eller mikroovnen. Billedinstruktionerne kan nemt laves på computeren, eller I kan klistre printede billeder på et stykke papir.
I kan for eksempel tage billeder af en åben vaskemaskine med håndklæder i og tage billeder af, hvordan knapperne ser ud, når vaskemaskinen er indstillet til kogevask. På samme måde kan I tage billeder af, hvordan mikroovnens knapper eller display skal se ud, hvis der skal varmes rester fra aftensmaden. I billedmanualen til mikroovnen kan I også indsætte billeder af køkkengrej i metal med et stort kryds henover, så personen med demens ikke kommer til at ødelægge mikroovnen eller starter en brand, fordi han eller hun kommer til at varme gårsdagens middag i en metalskål.
Mange personer med demens er ensomme. Samtidig kan nogle demensramte i de sidste stadier af sygdommen dog også være utrygge ved andre menneskers selskab. I begge tilfælde kan en demensbamse måske hjælpe.
Demensbamser er bløde og krammevenlige bamser, der ser milde og rare ud. Vælg gerne en bamse eller dukke, der har store, blide øjne, og som vejer godt til. Det kan give personen med demens en fornemmelse af at have et rigtigt dyr i armene.
Mange personer med demens bliver hurtigt overvældede og forvirrede. Hvis personen med demens har svært ved at overskue skuffer eller skabe i køkkenet, kan det være en hjælp at sætte billeder eller tegninger op uden på skabet. Et billede af et krus eller en tallerken uden på et skab kan hjælpe personen med at finde det, han eller hun søger, uden at alle skabe i køkkenet bliver åbnet. På samme måde kan I klistre billeder eller tegninger op på klædeskabet, så det bliver nemmere for personen at finde bukser og strømper. Ved hoveddøren kan I hænge billeder af nøgler, pung, jakke, sporingsenhed og eventuelt telefon.
Et demensur er et ur, der både kan hjælpe med at holde styr på tiden og være kalender. Uret kan give en alarm, når det er tid til at tage medicin eller det er på tide at tage af sted til en aftale.
Uret kan også hjælpe med at holde styr på dagen, så timerne ikke fortaber sig. Afhængig af hvilken slags demensur I vælger, kan uret for eksempel indstilles til at sige ”godmorgen” kl. 8 og ”godaften” kl. 20 eller blot lave forskellige alarmer i løbet af dagen.
Demens-ure, der kan bæres som armbåndsure, kan også indeholde sporing/GPS.
Læs også: Må man overvåge demensramte med GPS?
Et billedalbum er en god idé – hvis man altså husker at kigge i det. Billeder og navne på venner og familie hængt op på væggen bliver set oftere og kan være en kærkommen hjælp til personen med demens, som når I har besøg og navnet på et familiemedlem ikke vil dukke op i hukommelsen.
Samtidig er det både rart og tryghedsskabende at kigge på mennesker, man holder af.
I kan sætte billederne op helt som I ønsker, og som passer ind i jeres dagligdag og indretning. Nogle foretrækker at lave én stor billedvæg et bestemt sted i boligen. Andre hænger billederne op rundt omkring i boligen eller samlet på væggen over for den demensramtes faste plads ved spisebordet, så de kan snige sig til et kig under familiemiddagen.
Et alternativ til traditionelle billeder i rammer er at have et fotoalbum på mobiltelefonen, hvor personen med demens kan have portrætter af sine kære sammen med deres navne.
Hvis personen med demens går tur og ikke kan finde hjem, kan et sporingssystem redde liv, særligt i de kolde vintermåneder.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens bliver lidt over 50 % af alle demensramte i Danmark væk på et tidspunkt i løbet af deres sygdom. Nogle personer forsvinder flere gange. Det betyder, at der hvert år er mere end 1.500 personer med demens i Danmark, der forlader deres hjem. Mellem 10 og 15 personer om året bliver ikke fundet i tide og langt flere komme alvorligt til skade.
Den store risiko for at personen med demens bliver væk, er årsag til store bekymringer hos de pårørende. Personen med demens kan også føle sig begrænset og fængslet i eget hjem, fordi han eller hun er utryg ved at forlade boligen. Bekymringen og utrygheden går hårdt ud over de demensramtes og de pårørendes sociale liv og livskvalitet.
Et godt sporingssystem kan give personen med demens selvstændighed og mulighed for at besøge venner og passe aktiviteter, uden at vedkommende selv, eller de pårørende behøver bekymre sig. Det giver de pårørende ro nok til at kunne pleje deres egne interesser og netværk. Samtidig slipper personen med demens for den ubehagelige følelse af at være en byrde eller belastning for de pårørende.
Der findes mange forskellige slags sporingssystemer, som har hver deres fordele og ulemper. Lokaliseringssystemet Otiom er udviklet i samarbejde med eksperter, demensforeninger og pårørende. Derfor kan det tilpasses fuldstændig til de behov, som personer med demens og deres pårørende har. I kan for eksempel vælge præcis det tryghedsniveau, I har behov for og ændre til et nyt, når jeres behov ændrer sig. Læs mere om Otioms tryghedsniveauer her.
I kan komme meget langt med lidt snilde og et godt indblik i, hvordan jeres dagligdag egentlig ser ud (frem for hvordan I ønskede, den så ud). Nogen familier har for eksempel fuld tillid til, at de husker at oplade demensure og GPS’er en gang om dagen, men glemmer at få det gjort – derfor er det hvert år mennesker, der bliver væk, selvom de har et sporingssystem på sig. Hvis ser indad og ved, at I har svært ved at huske at lade for eksempel en sporingsenhed op, så prioriter lang batterilevetid.
Udover de professionelle løsninger, kan I også bruge jeres kreative sans til at gøre dagligdagen nemmere. Nogen sætter for eksempel en snor fra døren til toilettet, så brættet bliver trukket ned, når man forlader toilettet og lukker døren. Andre bruger æggeure til at huske at slukke for komfuret eller strygejernet.
Nogen personer med demens bliver dog så desperate, at de nøjes med halve løsninger. Da Otiom blev udviklet, blev mange personer med demens og deres pårørende inviteret til at give deres besyv med, så den helt rigtige sporingsløsning kunne blive skabt. En pårørende i en fokusgruppe fortalte, at hun havde brugt et sporingssystem til hunde, fordi hun ikke kendte til andre muligheder og var meget bekymret for, hvad der kunne ske med hendes demensramte mand. Hunde-GPS’er giver dog en falsk tryghed, for de er langt fra lige så præcise og hårdføre som et sporingssystem udviklet til personer med demens. Hvis I har lyst til at lave demensvenlige hjælpemidler selv, så gå uden om sikkerhedsprodukter. Det er aldrig besparelsen værd, hvis den hjemmelavede løsning svigter, når det gælder.
Otiom beskytter personer med demens mod at blive væk.
Køb for 2.999 kr.
eller lej for 299 kr./md.