Chat with us, powered by LiveChat

Hvad er demens?

Demens er ikke en enkelt sygdom, men en fællesbetegnelse for mange sygdomme, der kan medføre demenssymptomer. Sygdommene påvirker hukommelsen, hjernen og ens sociale evner så meget, at det påvirker dagligdagen.

Del og print artiklen

I denne artikel kan du læse om disse emner:

  • Demens er en kronisk sygdom
  • Demenssymptomer
  • Hvornår skal jeg gå til læge?
  • Demenssygdomme
  • Hvordan bliver man diagnosticeret med demens?
  • Følgesygdomme og komplikationer
  • Kan demens forebygges?

Demens er en kronisk sygdom

Demens er en fællesbetegnelse for mere end 200 sygdomme, der påvirker hjernen. Med tiden bliver sygdommene alvorligere og påvirke hjernen mere. Alle demenssygdomme ødelægger hjernens celler. Skaderne på hjernen kan ikke repareres eller stoppes.

Hjernen består af nerveceller, der kommunikerer med hinanden ved at sende beskeder frem og tilbage mellem sig. Demens ødelægger nervecellerne, så beskederne ikke kan sendes ordentligt til og fra hjernen. Kroppen og hjernen kan ikke fungere som normalt, hvis beskederne mellem nervecellerne er ødelagte eller slet ikke når frem.

Uanset hvilken demenssygdom man lider af, og hvilken del af hjernen der er påvirket, opleves demens meget forskelligt fra person til person. De fleste oplever at hukommelsen bliver dårligere, men hukommelsesproblemer er ikke det samme som, at man har en demenssygdom. Der kan være mange grunde til at hukommelsen bliver dårligere.  Det er derfor vigtigt, at man bliver undersøgt af en læge, hvis man har mistanke om at man selv eller en pårørende har en demenssygdom.

Demenssymptomer

Symptomerne er forskellige, afhængig af hvilken demenssygdom man har. De oftest forekommende symptomer er:

Hukommelsesproblemer

Mennesker med demens kan have svært ved at huske nye informationer. De kan fare vild på steder, de kender godt og kan have svært ved at huske navne. De pårørende vil ofte være de første til at bemærke, at den demensramte virker mere glemsom. For eksempel kan et menneske med begyndende demens fortælle den samme historie mange gange og glemmer nærmest konsekvent, hvor han eller hun har lagt sine nøgler, pung, briller eller telefon.

Hjerne og krop

Demenssygdomme påvirker hjernen og derfor hvordan hjernen fungerer. Opgaver, der før var nemme, kan pludselig blive svære. Koncentrationsevnen bliver forringet og det bliver svært at lægge planer eller pakke en kuffert. Nogen har også svært ved at orientere sig i tid og rum, og kan derfor finde på at gøre sig klar til at tage på arbejde midt om natten – også selvom de har været pensionerede i årevis. Nogen farer let vild, selvom de er få hundrede meter fra deres eget hjem. Forvirringen og hjælpeløsheden der følger, kan føles meget ubehagelig og skabe en følelse af utryghed. I nogle tilfælde kan en sporingsenhed forbedre trygheden, både for den demensramte og de pårørende. Der er dog nogle etiske og tekniske problemer ved at bruge GPS’er til mennesker der har demens

Indkøbsturen kan også blive problematisk, fordi det kan blive svært at træffe beslutninger. Derfor kan det blive en umulig opgave at udvælge de varer, man gerne vil have og betale for dem.
Det er heller ikke unormalt, at mennesker med demens føler sig rastløse og har svært ved at sidde stille. Modsat er der andre, der helst vil lades i fred, og ikke vil deltage i aktiviteter, de ellers plejede at være glade for.

Når sygdommen med tiden bliver alvorligere, kan der også opstå problemer med at bruge kroppen, fordi signalerne fra hjernen ikke fungerer længere. Nogen får svært ved at gå, andre skal have hjælp til at spise. Heldigvis findes der hjælpemidler [Link til MiFu: Hjælpemidler til mennesker med demens], der kan gøre hverdagen lettere.

Kommunikation

Mennesker med demens kan komme til at gentage sig selv mange gange og det kan blive vanskeligt at læse og skrive. Hvis det bliver svært at finde de rette ord eller følge med i samtaler, trækker nogen demensramte sig fra samvær med andre mennesker. Dårligt selvværd, angst, depression og humørsvingninger er derfor ikke unormale følgesvende til en demensdiagnose.

Det kan dog godt lade sig gøre at have et godt samvær med personen der lider af demens, selvom kommunikation er svær. Læs rådene til kommunikation med demensramte her. 

Psykologiske symptomer

Personligheden kan ændre sig efterhånden som hjernen skades. Mennesker, der tidligere har været meget udadvendte, kan blive indadvendte uden lyst til at ses med venner og familier. Omvendt kan mennesker, der tidligere var reserverede og ikke sagde meget, pludselig blive meget sociale og snakkende.

Med demenssygdomme følger desværre også risikoen for at føle sig forfulgt eller at den demensramte uden varsel kan blive meget ophidset og vred eller begynder at se og føle ting, der ikke findes i virkeligheden. Nogen har også svært ved at bedømme, hvilken opførsel, der er passende i forskellige situationer. Nogen kan grine højlydt til begravelser, piller næse og bøvser under aftensmaden eller bliver seksuelt opsøgende over for alle i deres nærhed.

Hvornår skal jeg gå til læge?

Hvis du eller en af dine pårørende har problemer med hukommelse eller andre demenssymptomer, skal du bestille en tid hos lægen. Nogen sygdomme, for eksempel depression, har symptomer, der kan ligne demens. Det er derfor vigtigt at lægen undersøger dig eller din kære ved den første mistanke, så den rigtige diagnose kan blive stillet og den rette behandling kan blive startet.

Læs også: 10 advarselstegn på demens

Nyhedsbrev

Få nyhedsbrevet fra Demensskolen

Vil du lære mere om demens, og hvad du kan gøre som pårørende?
Og vil du gerne høre mere om sporingsenheden Otiom?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som vi sender til dig ca. hver 14 dag.

Se video om vores nyhedsbrev her.
[]
1 Step 1
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right

Demenssygdomme

Ingen af de mest udbredte demenssygdomme kan helbredes. Tværtimod bliver de mere alvorlige, som tiden går. Behandling kan mildne eller forsinke udviklingen af nogen af symptomerne.

Behandlingen af demenssymptomerne er meget afhængig af, hvilken sygdom der er årsag til dem. Der findes mere end 200 demenssygdomme. De fem mest almindelige er:

Alzheimers sygdom

Alzheimers er den mest udbredte demenssygdom. Mere end halvdelen af alle demensramte lider af Alzheimers sygdom. Alzheimers er en fysisk sygdom, som forandrer strukturerne i hjernen og hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden. Til sidst dør hjernecellerne.

Forskerne ved ikke, hvorfor nogen bliver ramt af demens. En lille del af dem der får Alzheimers, har arvet sygdommen. Forskerne mener at resten af tilfældene skyldes hjernens kemi, men de ved ikke præcis, hvad der starter sygdommen.

Symptomerne på Alzheimers sygdom bliver tydeligere, som tiden går. Koncentration, hukommelse, og kommunikationsevnerne bliver dårligere. Det bliver også gradvist sværere at læse, skrive og tælle, ligesom det bliver vanskeligt at finde vej eller planlægge selv små opgaver.

Læs også: Sikkerhed og demens

Der findes medicin, der kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom. På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at forebygge eller helbrede sygdommen.

Vaskulær demens

Den anden mest udbredte demenssygdom er vaskulær demens. Demenssygdommen opstår, fordi der er sket skade på de blodkar, der forsyner hjernen med blod. Skaderne opstår normalt som følge af blodpropper, blødning eller iltmangel i hjernen.

Symptomerne afhænger af, hvor hjernen er blevet skadet. Derfor kan symptomerne på vaskulær demens være meget forskellige fra person til person. Hukommelsestab er ikke lige så tydeligt hos mennesker med vaskulær demens, som det er for mennesker med Alzheimers sygdom. Mennesker med vaskulær demens oplever først og fremmest at de tænker langsommere og har problemer med at koncentrere sig. Derudover kan nogle opleve en følelse af ligegyldighed og manglende lyst til at foretage sig noget. Som det er tilfældet med Alzheimers sygdom, kan mennesker, der lider af vaskulær demens, også opleve problemer med sproget eller have svært ved at finde vej.

Symptomerne kan holdes nogenlunde i ro med den rette medicin, men den demensramte kommer ikke til at fungere helt som før sygdommen satte ind.

Det er desværre ikke unormalt, at personer med vaskulær demens får en depression. Den demensramte kan også opleve store humørsvingninger og kan have svært ved at styre gråd og latter. Pludselig kan den syge begynde at græde eller grine, selvom han eller hun egentlig ikke føler sig glad eller ked af det.

Lewy Body-demens

Mennesker med Lewy Body-demens kan se syner, går i søvne og har problemer med at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden. Udover demens-symptomerne får den sygdomsramte også Parkinsons-symptomer. Det kan for eksempel være problemer med at styre lemmerne, langsomme bevægelser, stive muskler og rysten.

Problemerne med at fastholde opmærksomheden og at finde vej kan minde om symptomerne på Alzheimers sygdom. Til forskel fra Alzheimers sygdom kan symptomerne på Lewy Body-demens dog blive meget værre eller meget mildere på ganske kort tid. Symptomerne på Alzheimers sygdom svinger ikke, de bliver kun mere alvorlige med tiden.

Forskerne ved ikke, hvad der er årsagen til Lewy Body-demens. Sygdommen har fået sit navn fra de aflejringer i hjernen, man har fundet hos afdøde med Lewy Body-demens, Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom. Aflejringerne kaldes Lewy-legemer og de ødelægger hjernens celler.

Et menneske, der har Lewy Body-demens kan

  • Have en tendens til at falde
  • Typisk i en hånd, fod eller ben. Senere kan det sprede sig til begge sider af kroppen
  • Slæbe på fødderne
  • Have problemer med at synke
  • Have søvnproblemer på grund af meget livagtige drømme og mareridt
  • Se og høre syner

Lewy Body-demens kan ikke helbredes, men medicin kan midlertidigt dæmpe demenssymptomerne.

Frontotemporal demens

Frontotemporal demens er også kendt som frontallapdemens eller pandelapdemens. Det er en fællesbetegnelse for hjernesygdomme, der nedbryder hjerneceller i pandelapperne og tindingelapperne. Nedbrydelsen sker de to steder i hjernen, der har betydning for menneskets personlighed, adfærd og sprog. Symptomerne er derfor store forandringer i personligheden, problemer med at tale og psykiatriske symptomer.

Mennesker med Frontotemporal demens begynder at opføre sig meget anderledes end de plejer, og ændringerne bliver tydeligere, efterhånden som sygdommen forværres. Demensen medfører, at man bliver impulsstyret og ikke tænker over konsekvenserne af ens opførsel og udtalelser. Mange bliver ligeglade med andre mennesker og sociale normer. Derfor ses det ofte, at mennesker med Frontotemporal demens begynder at køre meget for stærkt, bliver meget seksuelt opsøgende eller at de begynder at drikke eller spise for meget. Hukommelse bliver til gengæld ikke påvirket ret meget før langt hen i sygdomsforløbet.

Semantisk demens

Semantisk demens er i familie med Frontotemporal demens. Når hjernecellerne i tindingelapperne bliver ødelagte, mister ord deres betydning og ens almenviden bliver mindre og mindre efterhånden som sygdommen bliver værre. Den demensramte glemmer hvad ting hedder og hvordan man bruger dem.

De første symptomer er, at man glemmer ord og navne på genstande, hvis man kun bruger dem sjældent. Med tiden begynder den demensramte også at glemme betydningen af helt almindelige ord som ”bog” eller ”kaffekop.” Udover at have problemer med at huske eller finde de rigtige ord, får man også svært ved at forstå navne på ting og begreber. På et tidspunkt bliver det også vanskeligt at genkende ting og personer, og huske deres navne.

Selvom sproget er meget påvirket, kan de fleste mennesker med semantisk demens sagtens gentage ord og de taler flydende i et almindeligt tempo. De fleste er også gode til at huske begivenheder.

Hvis sygdommen spreder sig til andre dele af hjernen, bliver mere end sproget påvirket. Der kan opstå ændringer i personligheden, opførslen og ens spisevaner.

Sjældne demenssygdomme

  • Huntingtons sygdom
    Sygdommen skyldes en arvelig genfejl. Celler i rygraden og bestemte celler i hjernen nedbrydes og dør. Typisk er de fleste mellem 30 og 45 år gamle, før de første symptomer viser sig. Sygdommen påvirker personligheden, koncentrationsevnen og hukommelsen. De fysiske symptomer er først og fremmest uro i kroppen, der til sidst kan blive til ufrivillige, spjættende bevægelser. Ofte får de syge også problemer med balancen og langsomme, stive bevægelser.
  • Traumatisk hjerneskade
    Hvis man er kommet til skade eller har været involveret i en ulykke, hvor hjernen blev skadet, kan man få demenssymptomer. Afhængig af, hvor hjernen er blevet skadet, kan man få problemer med at tale, hukommelsestab, depression og man kan opleve ændringer i personligheden.
    Symptomerne opstår ofte først flere år efter hovedskaden.
  • Creutzfeldt-Jakobs sygdom
    En variant af denne sjældne hjernelidelse er arvelig. De fleste smittes dog med sygdommen fra noget, de har spist. Sygdommen er meget aggressiv, så man bliver hurtigt meget syg og får svær demens før man til sidst dør af sygdommen. En kendt variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom er den såkaldte kogalskab.
  • Parkinsons sygdom
    Omkring hver tredje person der lider af Parkinsons sygdom, udvikler før eller siden demens. Udover demenssymptomer, lider de syge af rystelser, stivemuskler og langsomme bevægelser.

Demenslignende tilstande

I nogle tilfælde er det muligt at behandle eller standse udviklingen af demens og demenslignende symptomer. For eksempel hvis årsagen er:

  • Infektioner og lidelser i immunsystemet
    Når kroppen prøver at bekæmpe infektioner, kan feberen medføre demenslignende symptomer.
    Dissemineret sklerose og andre sygdomme i immunsystemet, der angriber nervecellerne, kan også føre til demens. Hvis man bliver bidt af en skovflåt og er så uheldig at blive inficeret med borealiabakterien, kan man også få demenslignende symptomer.
  • Stofskifteproblemer
    Mennesker, der har lidelser i skjoldbruskkirtlen, for lavt blodsukker, for lidt eller for meget natrium og calcium, eller som har svært ved at optage vitamin B12 kan udvikle demenssymptomer
  • Mangel på væske og vitaminer
    Hvis man ikke sørger for at drikke nok eller ikke får tilstrækkeligt med vitamin D, B1, B6 eller B12, kan man få symptomer, der minder om demens.
  • Bivirkninger fra medicin
    Medicinbivirkninger, overfølsomhed over for medicin eller en kombination af medicin kan medføre demenslignende symptomer.
  • Subduralt hæmatom
    Blødninger mellem hjernens overflade og kraniet ses ofte hos ældre, der er faldet eller på anden vis har slået hovedet. Blødningerne kan presse på hjernen og give symptomer, der minder om demens.
  • Forgiftning
    Forgiftninger med tungmetaller (for eksempel bly) eller giftstoffer (pesticider, stofmisbrug eller alkoholisme) kan give demenssymptomer. Oftest kan demenssymptomerne fjernes ved at behandle forgiftningen.
  • Kræft i hjernen
    Det ses sjældent, men demenssymptomer kan også skyldes skade fra kræftsvulster i hjernen.
  • Iltmangel
    Når kroppens organer ikke får nok ilt, opstår der en demenslignende tilstand. Iltmangel skyldes oftest svær søvnapnø, astma eller hjerteproblemer.
  • Normaltryks-hydrocephalus
    Hvis trykket i hjernen bliver for stort, kan man få problemer med at gå, ufrivillig vandledning og hukommelsestab. Ofte vil symptomerne forsvinde, når trykket fjernes.

Demenssygdomme

Man skelner mellem demenssygdomme, sjældne demenssygdomme og demenslignende tilstande.

De mest udbredte demenssygdomme er:

  • Alzheimers sygdom
  • Vaskulær demens
  • Lewy Body-demens
  • Frontotemporal demens
  • Semantisk demens, der er en variant af frontotemporal demens

Blandt de mere sjældne demenssygdomme findes blandt andet:

  • Huntingtons sygdom
  • Traumatisk hjerneskade
  • Creutzfeldt-Jakobs sygdom
  • Parkinsons sygdom

Nogle tilstande er ikke demenssygdomme, men giver symptomer, der minder om demens. Årsagen til symptomerne kan for eksempel være:

  • Iltmangel
  • Kræft i hjernen
  • Forgiftninger
  • Alkoholisme
  • Vitaminmangel
  • Stofskiftesygdomme
  • Væskemangel
  • Blødninger mellem hjerne og kranium
  • Bivirkninger fra medicin
  • Infektioner og lidelser i immunsystemet

Hvordan bliver man diagnosticeret med demens?

Hvis man udviser symptomer, der minder om symptomerne på demens, skal man besøge sin egen læge så hurtigt som muligt. Nogle sygdomme og tilstande kan minde om demens, uden at være det. Hvis behandlingen starter hurtigt, kan de demenslignende sygdomme ofte behandles.

For at finde ud af, om et menneske har demens, spørger lægen til ens symptomer. Lægen vil også spørge, om der er nogen i familien, der har haft lignende symptomer. Det mentale og fysiske helbred bliver også undersøgt. Blandt andet tester lægen koncentrationsevnen og hukommelsen. Lægen spørger også til humørsvingninger samt ændringer i opførsel og personlighed. Ofte bestiller lægen også blodprøver og måske også en hjerneskanning eller røntgenbilleder af brystkassen, for at finde ud af, om der er sygdomme i hjerte og lunger.

Hvis de første undersøgelser tyder på, at man har demens, kontakter lægen en demensenhed eller hukommelsesklinik. De har særlig erfaring med at undersøge og behandle demenssygdomme.

Følgesygdomme og komplikationer

Demenssygdomme kan påvirke meget mere end hukommelsen. Hele kroppen kan blive påvirket og derfor kan en demenssygdom også medføre:

  • Dårlig ernæring
    Mange mennesker med demens begynder at spise mindre eller holder helt op med at spise. Derfor kommer de til at mangle vitaminer og mineraler. Til sidst i sygdomsforløbet har mange demensramte også svært ved at tygge og synke, hvilket gør det endnu sværere at få de næringsstoffer, kroppen har brug for
  • Lungebetændelse
    Hvis man har svært ved at synke, er risikoen for få mad i lungerne større. Det kan give iltmangel og lungebetændelse
  • Hygiejne og medicin
    Efterhånden som demenssygdommen bliver værre, kan det blive sværere at bade, tage tøj på, bruge toilettet, og børste hår og tænder uden hjælp. Det kan også blive vanskeligt at tage sin medicin så ofte som man skal og på den måde, lægen har bedt om
  • Sikkerhed
    Nogle dagligdags gøremål kan blive farlige for mennesker, der har demens. Det kan for eksempel være bilkørsel, madlavning eller en gåtur på egen hånd, fordi risikoen for at fare vild og ikke kunne finde hjem, bliver større.

Læs også: Sikkerhed og demens

Kan demens forebygges?

Selvom der ikke findes en sikker opskrift på hvordan man forhindrer demens, tyder demensforskning på, at livsstilsændringer kan forhindre eller forsinke demens. Alt, der holder hjertet sundt, er også med til at holde hjernen sund. Det er derfor en god idé at:

  • Spise sundt og varieret
  • Få nok vitaminer. Man kan for eksempel få vitamin D fra kosten, kosttilskud og sollys.
  • Drikke rigeligt med væske
  • Passe på sin søvn. Tal med lægen, hvis du snorker meget, gisper eller holder op med at trække vejret, mens du sover.
  • Stoppe med at ryge
  • Begrænse hvor meget alkohol man drikker
  • Besøge sin læge jævnligt for at holde styr på kolesteroltal og blodtryk
  • Holde blodsukkeret stabilt, hvis man har diabetes
  • Holde sig fysisk aktiv og motionere hjernen med f.eks. gåture, havearbejde, sang, musik, kunst, læsning eller andre hobbyer
  • Besøge venner og familie. Social aktivitet stimulerer hjernen.

Der er ikke noget bevis for, at for eksempel puslespil er god hjernegymnastik. Til gengæld har forskerne fundet ud af, at man kan stimulere hjernen ved for eksempel at lære et nyt sprog, fordi det involverer mange dele af hjernen og derfor er med til at holde den sund.

Hvis du vil vide mere om forebyggelse af demens, kan du læse artiklen Demensforebyggelse. 

Din vurdering

Fik du svar på dine spørgsmål?