Chat with us, powered by LiveChat

Hvordan opdager man demens?

Mange forbinder Alzheimers og andre demenssygdomme med problemer med hukommelsen. Glemsomhed og hukommelsesproblemer er dog ikke nødvendigvis de tidligste tegn på demens ifølge ny forskning.

Del og print artiklen

I denne artikel kan du læse om, at ændringer i adfærd og personlighed kan være tidlige tegn på demens og hvorfor det er vigtigt at kontakte lægen ved mistanke om demens.

Ændringer i adfærd og personlighed

Et canadisk forskerhold lagde mærke til, at mange mennesker med demenssygdomme oplevede ændringer i deres adfærd og personlighed flere år før de begyndte at have problemer med hukommelsen.

Der er dog ikke mange, der tænker på demens, hvis hukommelsen ikke også er påvirket. Derfor bliver de tidlige tegn på Alzheimers og andre demenssygdomme ofte overset. Jo før diagnosen stilles, desto flere gode år kan den demensramte dog have. Det er derfor vigtigt at bemærke ændringer i adfærd og personlighed, fordi de kan være det første varsel om begyndende demens. Hvis et menneske mister interessen for venner og familie, er blevet mindre aktiv eller holder op med at interessere sig for yndlingssporten eller -hobbyen, er det derfor en god idé at opsøge lægen.

De canadiske forskere har udviklet en liste med spørgsmål, som man kan bruge til at spotte adfærdsændringer, der kan være tidlige tegn på demens.  De originale 38 spørgsmål på engelsk kan findes her.

Eksempler på spørgsmål fra listen er:

  • Har personen mistet interessen for venner, familie eller aktiviteter?
  • Er personen blevet mere nervøs eller bekymret over ting, der er rutine – for eksempel arrangementer og besøg?
  • Er personen begyndt at tale om meget personlige eller private ting i offentligheden?
  • Er personen blevet mere aggressiv, irritabel eller temperamentsfuld?
  • Betragter personen sig selv som en byrde for familien?
  • Har personen ændret spisevaner (Overspisning, munden stoppes, vil kun spise visse fødevarer eller maden skal spises i en bestemt rækkefølge)?
  • Har personen udviklet frygt for andre mennesker (Frygt for at andre vil skade en, stjæle ens ting eller at man er i fare)?

Bemærk at flere af spørgsmålene på de canadiske forskeres liste også kan afsløre tegn på depression, som ofte forveksles med demens i de tidlige stadier. Demenssygdomme kan ikke helbredes, men depressioner kan oftest behandles med godt resultat.

Det er vigtigt at få en diagnose

Det er vigtigt at kontakte lægen hvis man har mistanke om at man selv eller en pårørende kan have en demenssygdom. Udover spørgsmålene fra de canadiske forskere, kan listen med 10 advarselstegn på demens også bruges til at spotte symptomer på demens.

Lægen kan lave de undersøgelser der skal til for at fastslå en diagnose. Diagnosen er vigtig af flere årsager:

  1. Adfærdsændringer og hukommelsesproblemer kan skyldes meget andet end demenssygdomme, for eksempel depression, kræft, infektioner, problemer med stofskiftet, vitaminmangel og bivirkninger ved medicin. Nogle af disse ting kan behandles, så symptomerne forsvinder
  2. Hvis man har en demenssygdom, er det muligt at behandle nogen af symptomerne, for eksempel angst, depressioner og hvis man ser syner
  3. Forskellige sygdomme behandles med forskellige typer medicin. Hvis man lider af Alzheimers sygdom er der udviklet fire lægemidler, der kan hjælpe på symptomerne: donepezil, rivastigmin og galantamin og memantin. Der er desværre ikke nogen af de fire slags medicin, der kan helbrede Alzheimers sygdom, men symptomerne kan gøres mildere og derfor kan demensramte have det bedre i længere tid. Hvis man ikke lider af Alzheimers, men har fået demens som følge af en sygdom i hjernens blodkar, kan man få medicin, der kan forebygge nye blødninger eller blodpropper i hjernen.
  4. Den demensramte og pårørende kan få bedre information og støtte, når man er sikker på diagnosen. Diagnosen kan også hjælpe de pårørende med at give den rigtige omsorg
  5. Når der er en diagnose, er det lettere at få hjemmehjælp, hjælpemidler og anden støtte fra kommune og region.

Læs også: Hjælpemidler til mennesker med demens.

Nyhedsbrev

Få nyhedsbrevet fra Demensskolen

Vil du lære mere om demens, og hvad du kan gøre som pårørende?
Og vil du gerne høre mere om lokaliseringsenheden Otiom?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som vi sender til dig ca. hver 14 dag.

Se filmen om nyhedsbrevet her.

Din vurdering

Fik du svar på dine spørgsmål?