Kommunikation med demensramte

Herunder følger nogle praktiske råd, der kan gøre samtalen med en demensramt mere ligeværdig og mindre frustrerende for begge parter.

Del og print artiklen

Hvis man har Alzheimers sygdom eller en anden demenssygdom, kan det med tiden blive sværere at deltage i samtaler med andre.

Det kan for eksempel være svært:

  • at forstå, hvad der bliver sagt
  • at finde ordene til at sige det, man gerne vil.

Personer med demens bliver ofte usikre og frustrerede i situationer, hvor de ikke kan forstå det, der bliver sagt, eller ikke selv kan sige dét, de har på hjerte. Det kan være tydeligt, at den demensramte gerne vil fortælle noget, men det kan være svært – nogle gange umuligt – for de pårørende at regne ud, hvad det er.

Efterhånden som demenssygdommen bliver alvorligere, bliver problemerne med at kommunikere værre. Til sidst kan den syge måske slet ikke tale. Det er derfor vigtigt, at samtale og samvær bliver tilpasset til det enkelte menneske og til situationen.

Herunder følger nogle praktiske råd, der kan gøre samtalen med en demensramt mere ligeværdig og mindre frustrerende for begge parter.

Nyhedsbrev

Få nyhedsbrevet fra Demensskolen

Vil du lære mere om demens, og hvad du kan gøre som pårørende?
Og vil du gerne høre mere om lokaliseringsenheden Otiom?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som vi sender til dig ca. hver 14 dag.

Se filmen om vores nyhedsbrev.

Ro og tryghed

Hvis I skal have den bedst mulige samtale, er det nødvendigt, at der er ro omkring jer, og at der er en afslappet stemning. Ro og en god stemning gør den demensramte tryg. Sluk for lyde, der ikke har noget med jeres samtale at gøre, for eksempel fjernsyn og radio. Prøv også at undgå forstyrrelser. Hvis det er nødvendigt, så hæng et skilt på døren med besked om, at I ikke vil forstyrres for eksempel den næste time.

Når man har en demenssygdom, har man også svært ved at deltage i samtaler med flere mennesker ad gangen. Det tager længere tid for personen med demens at forstå og reagere på det, der bliver sagt. Derfor et det nødvendigt med pauser i samtalen, og at man taler én ad gangen.

Når du taler

Der er flere ting, du kan gøre for at tale på en måde, der er lettere at forstå for personer med demens.
Prøv for eksempel at:

  • tale langsomt og tydeligt.
  • bruge korte sætninger.
  • give én besked ad gangen.
  • gentage sætninger, hvis det er nødvendigt.
  • være opmærksom på de spørgsmål, du stiller den demensramte. Åbne spørgsmål som for eksempel: ”hvad lavede du i går?” kan være meget svære at svare på for et menneske med demens. Stil i stedet spørgsmål, der kan besvares med ja/nej eller giv få svarmuligheder, for eksempel: ”Vil du have den sorte eller den brune jakke på?”
  • undgå ironi, sarkasme og sproglige billeder. Personer med demens har lettest ved at forstå konkrete beskeder, der ikke skal tolkes.
  • bruge den demensramtes navn, hvor det passer ind i samtalen. Det skaber tryghed og fastholder opmærksomheden.
  • bruge navne i stedet for stedord. Sig: ”Jytte kommer og hjælper dig” i stedet for ”Hun kommer og hjælper dig.”
  • være opmærksom på, om der er kontakt mellem jer – genopret kontakten igen og igen.
  • være forudsigelig. Sig hvad du gør, før du gør det. Fortæl for eksempel, hvad du har tænkt dig at gøre, før du gør det: ”Nu vil jeg hente kaffe.”
  • Tage udgangspunkt i det, der er vigtigt for den demensramte.
  • lytte til dét, der bliver sagt, og også til dét, der ikke bliver sagt.

Læs også: 7 gode råd om demens til pårørende 

Kropssproget er vigtigt

Når ordene og deres betydning forsvinder, bliver kropssproget endnu vigtigere end normalt. Måden man taler med kroppen på, får stor betydning for samtalen med en demensramt. Her er syv råd til kropssprog, når man kommunikerer med en person med demens:

  • Få øjenkontakt, før du begynder at tale.
  • Sørg for, at I begge står op eller sidder ned, så I er i øjenhøjde.
  • Du kan skabe en følelse af tryghed, hvis du rører den demensramte. Berøring kan dog også skabe utryghed. Rør kun ved personen, hvis han eller hun er tryg ved det, og mærk efter, hvor tætte I kan være på hinanden under samtalen.
  • Vis, hvad du taler om. Enten ved at bruge dine hænder til at pege med eller ved at vise den genstand, I taler om. Hold for eksempel kaffekoppen frem, hvis du spørger, om du skal hælde mere kaffe op.
  • Vær opmærksom på dine ansigtsudtryk og dit toneleje. Hvis du smiler samtidig med, at din stemme lyder sur, kan den demensramte blive meget forvirret og frustreret. På samme måde er det meget forvirrende, hvis du ryster på hovedet, mens du siger ”ja”.
  • Den demensramtes kropssprog bliver også vigtigere, efterhånden som evnen til at tale bliver dårligere. Hold øje med personens kropssprog, ansigtsudtryk og øjne.
  • Vær opmærksom på, hvordan du bevæger dig. Hvis du går ind ad døren i et rask tempo og går lige mod den demensramte, kan du blive opfattet som truende. Gå roligt og vær forudsigelig.

Læs også: Gode råd til pårørende til personer med demens

Hjælp den demensramte på vej

Udover at gøre din egen kommunikation lettere at forstå for et menneske med demens, kan du også gøre noget for at hjælpe den demensramte med hans eller hendes kommunikation.

  • Hold pauser og vær tålmodig så den demensramte får ro til at svare.
  • Foreslå ord, der mangler – men pas på ikke at komme til at overtage samtalen.
  • Gentag de sidste ord, der blev sagt.
  • Gentag pointer og stil uddybende spørgsmål.
  • Opsummér jævnligt. Det viser, at du er opmærksom, og I kan få rettet misforståelser.
  • Vær ærlig, hvis du har tabt tråden i det, personen fortæller.
  • Anerkend og respekter, hvad den demensramte opfatter som problemer – også selvom du ikke er enig. Anerkendelse er ikke det samme som, at du skal give den personen ret. Lyt og anerkend utilfredsheden i stedet for at benægte de opfattede problemer. Den demensramte kan ikke flytte sig, men det kan du.

Råd om kommunikation i lommeformat

  • Skab ro omkring jer
  • Vær tålmodig
  • Tal langsomt
  • Brug enkle ord
  • Vær konkret – undgå ironi, sarkasme og billedsprog
  • Brug korte sætninger
  • Stil et spørgsmål ad gangen
  • Brug ikke “husker du….”
  • Hold øjenkontakt
  • Opsummer jævnligt
  • Brug navne i stedet for stedord (han, hun, den, det)
  • Giv få valgmuligheder
  • Brug dit kropssprog til at vise, hvad du taler om
  • Vær forudsigelig
  • Tag udgangspunkt i det, der er vigtigt for den demensramte

Din vurdering

Fik du svar på dine spørgsmål?