Livet med denens

Livet med demens

Fysisk aktivitet, sund kost og socialt samvær er med til at bevare livskvaliteten – også for personer med demens.

Del og print artiklen

Selvom man har fået en demenssygdom, kan man godt leve et aktivt liv. Indhold i hverdagen er vigtigt for, at man har det godt. Derfor er det sundt at blive ved med at gøre ting, man er glad for – også selvom man måske har behov for hjælp til, at det lykkes. Med den rette støtte fra familien og eventuelt plejepersonale er det muligt at blive ved med at være aktiv langt hen i sygdomsforløbet.

I denne artikel kan du læse om:

  • Aktiviteter og interesser
  • Musik, sang og dans
  • Fysisk aktivitet og motion
  • Kost og medicin
  • Alkohol og rygning
  • Søvn

Aktiviteter og interesser

I stedet for at begynde helt nye interesser er det oftest bedre at holde fast i dem, den demensramte allerede kender og er glad for. Nogle gange kan den demensramtes interesser og aktiviteter dog blive for svære eller helt umulige at gennemføre uden hjælp. For eksempel kan det blive vanskeligt at fortsætte med at spille tennis, hvis man ikke får hjælp til at huske tøj og ketcher og støtte til at finde vej til omklædningsrum og den rigtige bane.

Mange gange er det også muligt at gøre en aktivitet mere enkel, så den demensramte kan klare sig uden hjælp. Det er godt for selvværdet. Hvis den syge for eksempel plejede at spille bridge, kan det være en mulighed at skifte til et andet, mindre krævende kortspil.

Personer med demens er normalt også glade for at kunne blive ved med at udføre simple, dagligdags opgaver som at vaske op, lave mad, lægge vasketøj sammen, vande planter, lave håndarbejde eller luge i haven. Hvis opgaverne er enkle og rutineprægede, kan de ofte udføres på egen hånd – måske i lidt langsommere tempo. Det er ikke sikkert, at resultatet bliver helt som det plejede, så kravene må ikke sættes for højt. Det vigtige er, at den syge oplever glæde ved aktiviteterne.

Læs også: Hjælpemidler til personer med demens. 

Musik, sang og dans
De fleste demenssygdomme rammer især hukommelsen og evnen til at tænke abstrakt. Mange oplever også problemer med sproget. Glæden ved musik, sang og dans forsvinder dog ikke. De fleste demensramte kan sagtens huske melodier og sangtekster, selvom de glemmer mange andre ting. Langt hen i sygdomsforløbet er mange personer med demens også i stand til at spille et instrument, hvis de har lært det, før sygdommen satte ind.

Musik, sang og dans kan derfor være af stor betydning for personer med demens. Det skaber glæde og tryghed, når personen med demens hører sin yndlingsmusik, eller når radioen er stillet ind på den foretrukne kanal. Vær dog opmærksom på, at musik og sang kan forstyrre koncentrationen under samtaler og måltider.

Læs også: Kommunikation med demensramte. 

Fysisk aktivitet og motion

Hvis man holder kroppen i gang, kan man forebygge helbredsproblemer, øge det fysiske og psykiske velvære og få en bedre appetit. Problemer med at der vendes op og ned på døgnrytmen og dårlig nattesøvn kan også blive mindre, hvis man er fysisk aktiv.

Hvis personen med demens er vant til at løbe, gå ture, cykle, svømme eller dyrke idræt, er det derfor godt at støtte op om aktiviteterne, så længe det er sikkert. Hvis den demensramte ikke har været vant til at røre sig, er det aldrig for sent at komme i gang. Man kan starte med korte gåture, så den syge får frisk luft og lidt motion, helst hver dag. Det er en fordel, hvis det er den samme rute med nogle let genkendelige fikspunkter. Det er nemmere for personer med demens at huske fikspunkter som for eksempel ”drej ved huset med den blå dør”, end det er at huske vejnavne og antal meter. Gåturen bliver hyggeligere og kan være med til at fastholde den demensramte i at komme ud og at være social, hvis en pårørende eller frivillig gør personen selskab på turen. Selskab på turen kan også støtte den syge i at få pulsen op.

De fleste byer har motionshold for ældre, men vær opmærksom på at den demensramte ikke overvældes og bliver utryg af eventuelt nye aktiviteter eller nye steder. Hvis man har problemer med knæ, hofter eller andet, der forhindrer, at man kan holde sig fysisk aktiv, kan man spørge lægen til råds.

Kost og medicin

Personer med demens kan få svært ved at føle sult og glemmer derfor at spise. Sygdommen kan også medføre, at det det bliver for svært selv at lave mad.

Hvis man spiser for lidt eller forkert, kan man komme til at mangle vigtige vitaminer og næringsstoffer. Det går ud over ens energi og helbred. Måske kan det hjælpe at få lagt en madplan og få hjælp til indkøbsturen eller at få varerne bragt hjem. Man kan også blive tilmeldt kommunens madservice, så færdiglavet mad bliver bragt til hjemmet. Uanset hvem, der tilbereder maden, er det vigtigt, at man får nok kalk og eventuelt et tilskud af D-vitamin for at forebygge knogleskørhed. Personer med demens har en øget risiko for at falde, og hvis man samtidig lider af knogleskørhed, kan fald være farlige.

Udover at få spist er det meget vigtigt at få drukket nok. Mange ældre, uanset om de har demens eller ej, glemmer at drikke nok, fordi de ikke føler sig tørstige. Hvis man kommer til at lide af væskemangel, kan man få forstoppelse, blive utilpas og svimmel. Det hjælper mange at bruge et skema, der viser hvor meget de har drukket i løbet af dagen. Ris, grønt, frugt, fuldkorn og fibre, rigeligt med væske og daglig motion kan hjælpe med at forebygge forstoppelse.

Personer med demenssygdomme kan også komme til at glemme at tage deres medicin, især hvis man tager forskellige slags medicin på flere forskellige tidspunkter. Spørg gerne apoteket om hjælp. De kan hjælpe med at pakke medicin, i rette doser, så det bliver nemmere at have overblik over hvilken medicin, der skal tages på hvilket tidspunkt.

Læs også: Hjælpemidler til personer med demens.

 

Nyhedsbrev

Få nyhedsbrevet fra Demensskolen

Vil du lære mere om demens, og hvad du kan gøre som pårørende?
Og vil du gerne høre mere om lokaliseringsenheden Otiom?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som vi sender til dig ca. hver 14 dag.

Se filmen om vores nyhedsbrev.

Alkohol og rygning

Selvom en genstand eller to om dagen normalt ikke er usundt, er der alligevel grund til at passe på. Nogle demensramte bliver lettere påvirkede af alkohol end normalt. Derudover kan nogle typer medicin forstærke virkningen af alkohol. Lægen ved, hvilke lægemidler, man skal være opmærksom på.

Hvis man har svært ved at huske, kan det også blive svært at huske, hvor meget man har drukket. Nogen kan komme til at drikke mange genstande om dagen, men tror fuldt og fast på, at de kun har drukket en enkelt øl.

En gang troede forskerne at rygning beskyttede mod demens. I dag ved man dog mere om risikofaktorer og livsstilens betydning for at udvikle demens. Forskerne ved nu, at rygning øger risikoen for at man får demens. Rygning påvirker også helbredet på andre måder. For eksempel er rygning skyld i de fleste tilfælde af lungekræft. Selvom man måske allerede har fået en demenssygdom, er det derfor en god idé at stoppe med at ryge – også selvom det kan være svært. Rygestop-produkter som for eksempel nikotintyggegummi eller -plastre kan være en mulighed, fordi man så slipper for de skadelige stoffer i røgen og nedsætter risikoen for at der opstår brand. Rygere med demens kan glemme tændte cigaretter rundt omkring i boligen eller i sengen. Hvis den demensramte ryger, kan man forebygge brand ved at:

  • Have røgalarmer sat op i boligen
  • Købe et rygeforklæde
  • Bruge brandsikre materialer og møbler

Læs også: Sikkerhed og demens.

Søvn

Mennesker med demens kan få svært ved at finde ud af tid og sted. Derfor kan de få problemer med døgnrytmen, så de står op midt om natten, fordi de tror, det er dag. Dårlig søvn er skidt for helbredet og humøret.

Hvis søvnen giver problemer, kan disse råd mod søvnbesvær hjælpe:

  • Sov ikke i løbet af dagen. En kort middagslur kan gå an, men ikke mere end det
  • Undgå at drikke kaffe, te eller cola om aftenen og sidst på eftermiddagen
  • Børst ikke tænder lige inden sengetid. Den friske tandpasta kan virke opkvikkende
  • Følg en fast rutine hver aften
  • Gå i seng på samme tid hver aften
  • Brug ikke sengen som sofa eller hyggekrog.

Læs også: Hvordan udvikler demens sig?

Din vurdering

Fik du svar på dine spørgsmål?