Alzheimers stadier

Første fase

Glemsomhed og dårlig hukommelse er det, de fleste forbinder med Alzheimers og andre demenssygdomme. I den første fase begynder personer med Alzheimers at glemme ting, de lige har lært, eller spørger om det samme igen og igen. Den demensramte kan også glemme aftaler eller at tage sin medicin på den måde og så ofte, som lægen har sagt.

Derudover oplever mange nedsat lyst til at foretage sig ting, de ellers plejede at holde af som for eksempel sportsaktiviteter og hobbyer. Hvis man ikke kan finde lysten til strikketøjet længere, og hukommelsen også er begyndt at drille, er det derfor en god idé at opsøge lægen. Især hvis det også bliver svært at finde de rigtige ord i en samtale, eller det pludselig bliver vanskeligt at bruge en skruetrækker eller elkedel.

I løbet af den første fase får personer, der lider af Alzheimers, også problemer med rum og retning. Det kan for eksempel blive svært at finde vej, tegne eller lægge puslespil. Den demensramte kan begynde at gøre underlige ting i trafikken eller blive involveret i ulykker, fordi evnen til at orientere sig bliver dårligere. Problemer med opfattelsen af rum og retning er normalt blandt de allerførste symptomer på Alzheimers.

I den første fase oplever nogle personer med Alzheimers sygdom også symptomer på angst og depression. Mange begynder også at trække sig fra sociale relationer. De finder på undskyldninger for ikke at deltage i fødselsdage og andre sammenkomster. Desværre er det en ond cirkel, for isolationen kan betyde, at den syge bliver endnu mere angst og deprimeret.

Anden fase

I anden fase bliver problemerne med at deltage i samtaler mere tydelige. Det bliver endnu sværere at finde de rigtige ord og sætninger, og det bliver også svært at forstå, hvad ord betyder. Ordsprog og metaforer bliver ofte opfattet meget bogstaveligt, fordi hjernen ikke længere er i stand til at afkode den betydning, der ligger mellem ordene. ”At stå med håret i postkassen” kan derfor få den demensramte til at forestille sig en pige, der har fletningerne mast fast i en postkasse. Det giver ingen mening, og det skaber både forvirring og frustration, når man ikke forstår, hvad der bliver sagt.

Problemerne med at opfatte rum og retning bliver også værre. I dette stadie af Alzheimers sygdom kan nogle demensramte blive væk, selv hvis de går tur i et område, de kender godt. Nogle demensramte oplever også, at de pludselig ikke kan genkende, hvor de er, eller huske hvordan de kom derhen. Det kan være meget skræmmende at stå i Brugsen, uden at være helt sikker på hvilken by, man er i og ikke have nogen anelse om, hvordan man kom derhen – eller hvordan man finder hjem. Det kan derfor være oplagt at introducere hjælpemidler som for eksempel GPS’er eller andre sporingssystemer.

Tristhed, angst, depression, forvirring og frustrationer er meget almindelige i denne fase. Nogle personer med demens begynder også at se syner og ændrer personlighed i andet stadie af Alzheimers sygdom. Mennesker, der tidligere var milde og lette at omgås, kan blive tvære, aggressive og fare op uden grund. Andre kan få meget let til gråd eller grin. Det kan være meget upassende, hvis personen for eksempel begynder at grine under en begravelse.

Tredje fase

I den tredje og sidste fase af Alzheimers sygdom bliver kroppen kraftigt påvirket. Det kan blive svært at bruge benene til at gå, og mange har også svært ved at holde fast på ting. Det kan derfor være en nærmest umulig opgave selv at skære maden ud og at spise.

Nogle mister også evnen til at tale og forstå tale. Det er desværre også meget almindeligt, at det bliver svært for den demensramte at holde på vandet.

I den sidste fase har personer med Alzheimers sygdom brug for omfattende hjælp til personlig pleje og hygiejne. Dels fordi mange glemmer eller er ligeglade med at få børstet tænder. Dels fordi de ikke kan holde på tandbørsten. Det bliver også svært at komme i tøjet, barbere sig og at bade.

Det er også vigtigt, at der holdes godt øje med den demensramtes helbred. Problemer med at synke mad er skyld i mange lungebetændelser, fordi maden ryger i den gale hals. Lungebetændelser er den sygdom, personer med Alzheimers oftest dør af. Derudover kan synkeproblemerne også medføre, at den demensramte får for lidt at spise. Når kroppen ikke er så stærk, som den plejede at være, og det er blevet sværere at styre arme og ben, er der også større risiko for fald, og dermed også knoglebrud.