Køb for 2.999 kr.
eller lej for 299 kr./md.
Menu
Ofte vil det være de pårørende, der først opdager, hvis et familiemedlem begynder at vise symptomer på demens. Hukommelsen begynder at svigte, ordene flyder ikke lige så frit, og måske er humøret også begyndt at svinge mere end normalt. Der er dog forskel på, hvad der er sygdom, og hvad der hører til en normal aldring. Det er for eksempel helt normalt, at man med årene får sværere ved at lære nye ting, eller ikke kan udføre opgaver lige så hurtigt, som man plejede.
Der findes flere forskellige demenstests på internettet. Det bedste er dog at aftale en tid til en demenstest hos ens egen læge, hvis man har selv den mindste mistanke. Problemet med demenstests er, at man godt kan have en demenssygdom, selvom man ikke får points nok til, at testen mener, at der er grund til bekymring. Omvendt behøver det ikke være en demenssygdom, der er skyld i, at hukommelsen driller, eller at det er svært at finde energi og lyst til noget som helst. Lægen kan hjælpe med at undersøge og afklare, hvad der er årsagen til symptomerne.
Du kan læse om de tidlige symptomer på demenssygdomme i artiklen hvordan opdager man demens?
I stedet for en test kan man læne sig op ad typiske tegn og symptomer på demenssygdomme. Den amerikanske alzheimerforening Alzheimer’s Association har lavet en liste med 10 advarselstegn for Alzheimers sygdom. De 10 punkter er skrevet på en måde, så de også kan bruges som ’tjekliste’ for de fleste andre demenssygdomme. Listen er derfor et udmærket redskab til at spotte symptomer på demens.
Den originale liste på engelsk kan findes på den amerikanske alzheimerforenings hjemmeside, herunder findes listen oversat til dansk.
Personer med demenssygdomme kan glemme noget, de lige har lært, ligesom de kan glemme vigtige datoer og begivenheder eller spørge om det samme igen og igen.
Det er en del af en normal aldring, at man oftere glemmer navne og aftaler, som man senere kommer i tanke om igen.
Personer med demenssygdomme kan få svært ved at følge en instruktion eller at arbejde med tal. Nogle kan derfor få problemer med at følge en opskrift, som de ellers kender godt.
Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig, og at det tager meget længere tid at udføre opgaver, man plejede at blive hurtigt færdig med. Det er en del af en normal aldring, at man oftere får lavet fejl i opgaver, der kræver koncentration.
Personer med demenssygdomme har ofte svært ved at udføre hverdagsopgaver. Det kan for eksempel blive svært at finde vej til kendte steder, lave mad eller at huske reglerne til yndlingsspillet. Det er helt normalt, at man kan have brug for at få opfrisket, hvordan man indstiller mikroovnen eller ændrer ringetonen på telefonen.
Personer med demenssygdomme kan glemme, hvor de er, og hvordan de kom derhen. De kan også miste fornemmelsen af, om det er sommer eller vinter, og hvor lang tid noget har taget.
Hvis der er fare for at den demensramte farer vild, kan en sporingsenhed skabe tryghed.
Det er helt normalt, at man kan blive i tvivl om datoen eller hvilken ugedag, det er.
Personer med demenssygdomme kan have svært ved at følge med i og deltage i en samtale. De kan stoppe op midt i samtalen uden at have nogen som helst idé om, hvordan de skal fortsætte det, de var ved sige. De kan også komme til at gentage sig selv. Mange har svært ved at finde de rette ord, eller kalder ting noget andet end det, de hedder (for eksempel kan et ”armbåndsur” blive kaldt et” håndur”.)
Det er en del af en normal aldring, at man oftere må lede efter det rette ord og af og til taber tråden i en samtale.
Personer med demenssygdomme kan have svært ved at vurdere situationer og handle derefter. For eksempel kan det gælde penge, hvor de kan lade sig overtale til at købe ting, de ikke har råd til eller brug for. Den personlige hygiejne kan også blive dårligere. Nogle tager også sommertøj på i bidende kulde eller går i bare tæer i sneen.
Det er en del af en normal aldring, at man oftere har svært ved at bedømme en situation og derfor kan træffe en dårlig beslutning.
Nogle personer med demenssygdomme kan få problemer med synet, for eksempel når de skal læse, bedømme afstande eller bestemme farver. Det kan give store problemer, hvis den demensramte kører bil.
Det er normalt, at synet bliver dårligere med alderen, for eksempel på grund af aldersbetinget langsynethed eller grå stær.
Personer med demenssygdomme kan lægge ting på steder, der ikke giver mening. For eksempel bøger i klædeskabet eller brillerne i fryseren. Nogle gange anklager demensramte andre for at have stjålet de ting, de ikke kan finde.
Det er helt normalt at glemme, hvor man har lagt nøglerne.
Personer med demenssygdomme oplever ofte ændringer i humør og personlighed. De kan blive forvirrede, mistænksomme, vrede, bange eller nervøse uden nogen tydelig grund. Demensramte kan også komme til at sige alt, hvad de tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.
Det er en del af en normal aldring, at man har fået bestemte måder at gøre ting på, og at man kan blive irriteret, hvis rutinen bliver brudt.
Personer med demenssygdomme kan trække sig fra hobbyer, samvær med venner og familie, sport eller arbejdspladsen. De kan også få svært ved at følge med i, hvordan det går yndlingsfodboldholdet eller helt holde op med at følge med, selvom det plejede at være en glødende interesse.
Det er helt normalt, at man af og til bliver træt af arbejdet, familien og sine hobbyer.
Selvom man kan finde et eller flere af de ti advarselstegn hos sig selv eller ens kære, er det ikke det samme som, at man har fået en demenssygdom. Det er helt normalt, at man kan komme til at glemme en aftale, et navn eller ikke kan finde sin pung, nøgler eller telefon på vej ud ad døren. Huskesedler og lister bliver også brugt flittigt i de fleste hjem for at holde styr på aftaler, opgaver og indkøb. Langt de fleste mennesker har også prøvet at ordforrådet svigter, eller at de ikke orker sociale sammenkomster.
Det vigtige er at kontakte lægen, hvis problemerne bliver værre, end de plejer eller kommer oftere.
Otiom beskytter personer med demens mod at blive væk.
Køb for 2.999 kr.
eller lej for 299 kr./md.