Vælg det rigtige lokaliseringssystem

Det er rart at have sit eget lokaliseringssystem. Det skaber tryghed og frihed for personer med demens og deres pårørende at vide, at man som demensramt bliver fundet, hvis man en dag bliver væk.

Del og print artiklen

I Danmark forsvinder mere end 50 % af alle personer med demens på et tidspunkt i løbet af sygdomsforløbet. Nogle demensramte forsvinder flere gange. Det er derfor med god grund, at mange pårørende er meget bekymrede for deres demensramte familiemedlem.

Et lokaliserings- eller sporingssystem kan give personen med demens tryghed, så han eller hun har mod på klare flere ting på egen hånd i længere tid. Det er godt for livskvaliteten og selvværdet, og det smitter positivt af på de pårørende.

Mange pårørende bruger meget tid og mange kræfter på at bekymre sig og på at passe på deres kære, som er demensramt. En sporingsenhed i lommen kan give personen med demens frihed og tryghed til at passe sine venskaber, aktiviteter og måske den daglige gåtur på egen hånd. Det giver den pårørende partner tid og mulighed for passe sig selv og sine interesser uden at skulle være bekymret for, at personen med demens risikerer at blive væk.

Der findes mange forskellige slags sporingssystemer og mange sporingsteknologier. I denne artikel kan I:

  • Læse, hvad der er værd at overveje, før I vælger et sporingssystem
  • Finde en oversigt over nogle af de mest udbredte slags sporingssystemer

Oversigten indeholder fordele og ulemper ved de forskellige slags sporingssystemer, så det er nemmere at tage stilling til hvilken sporingsenhed, der fungerer bedst i jeres dagligdag.

Hvis I vil læse om, hvor man køber et sporingssystem, og hvad loven siger om sporing af personer med demens, kan I læse vejledningen om sporingssystemer til personer med demens.

 

Nyhedsbrev

Modtag demensskolens nyhedsbrev

Vil du lære mere om demens, og hvad du kan gøre som pårørende?

Og vil du gerne høre mere om lokaliseringsenheden Otiom?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som vi sender til dig ca. hver 14 dag.

Se filmen om vores nyhedsbrev.

Hvordan ser jeres dagligdag ud?

Der findes ikke et sporingssystem, der passer til alle mennesker. Jeres behov og ønsker er formentlig meget forskellige fra andre familier, der har demens tæt inde på livet.

Før I går i gang med at undersøge hvilke slags sporingssystemer og teknologier, der findes på markedet, er det derfor en god idé, at I tænker over, hvad der er vigtigt for jer i jeres dagligdag. Har personen med demens behov for at kunne fortsætte med at spille tennis, handle eller besøge naboen? Er der større risiko for at personen med demens bliver væk om natten end om dagen? Har I brug for, at det er børnene, børnebørnene eller naboen, der får besked, hvis sporingssystemet sender en alarm? Hvad er jeres holdninger til sporing og overvågning? Mange føler, at deres privatliv bliver invaderet, hvis de bliver overvåget døgnet rundt, og oplysningerne om deres færden ligger et sted på nettet eller på en virksomheds computere. Hvis personen med demens ikke er tryg ved systemet, er der en risiko for, at vedkommende holder op med at bruge det.

Jeres vaner, rutiner og holdninger har betydning for, hvilken slags sporingssystem, der passer bedst til jer. Det bedste valg er det system, der kan tilpasses jeres hverdag i stedet for omvendt.
Når I har fundet nogle sporingssystemer, der ser interessante ud, kan I undersøge, hvad de enkelte systemer kan. I kan for eksempel kigge på disse ting:

  • Hvor tit skal sporingsenheden lades op?
  • Er det nemt at betjene systemet?
  • Hvordan ser sporingsenheden ud? Mål, vægt, materiale, farve…
  • Virker sporingssystemet både indenfor og udenfor?
  • Hvor meget registrerer og gemmer sporingssystemet?
  • Hvem hjælper, hvis alarmen går?

Vælg det sporingssystem, der glider nemmest ind i jeres dagligdag. Hvis systemet kræver, at I skal lave meget om på jeres vaner og rutiner, er det ikke det rigtige valg. For eksempel nytter det ikke at vælge en GPS-sender til skoene, hvis personen med demens har for vane ikke at tage sko på. På samme måde dur det ikke at stole på, at man kan spore personen med demens via mobiltelefonen, hvis han eller hun aldrig tager telefonen med sig. Sporingssystemets batteri stiller også krav til jer. Kan I huske at oplade sporingsenheden en gang om dagen, eller bør I vælge en model, der har strøm i længere tid? Husk også, at det kan være besværligt at oplade sporingsenheden, hvis den er syet ind i tøjet eller ligger i en skosål. I det tilfælde kan I vælge et sporingssystem, der kan oplades trådløst.

Læs om det danske lokaliseringssystem, der specifikt er lavet, til sikre personer med demens.

Sporingssystemer

Der findes mange slags sporingssystemer, som kan hedde mange forskellige ting. Sporingssystemerne bliver blandt andet kaldt:
Trackere, sendere, pejlesystemer, sporingsenheder, lokaliseringsenheder, sporingsbrikker og GPS’er.

Teknologien i de forskellige sporingssystemer er ikke nødvendigvis den samme, og det har stor betydning for, hvad systemet kan, hvordan det ser ud, og hvordan det bruges.

Uanset hvilken teknologi, de forskellige slags sporingssystemer bruger, har de det til fælles, at de kan redde liv.

Herunder kan du læse om de mest benyttede systemer.

Demens-ure

Et demens-ur er oftest et armbåndsur med en indbygget GPS-sender. Der findes også større, og mere komplicerede udgaver, som bruges i hjemmet. Man kan tale til nogle af urene, der med en stemme kan svare, hvad klokken er, og hvilken ugedag og dato det er.

Fordele

  • Hvis personen med demens er vant til at bære et armbåndsur, kan uret oftest skiftes ud uden større problemer.
  • Ure, man kan tale til, og som svarer en, er demens-venlige, fordi sygdommen ofte kan gøre det umuligt for personen at aflæse et almindeligt ur. NB! Nogle demensramte kan blive bange, hvis de ikke kan se, hvem der taler.
  • Hvis personen bærer uret på sig hele tiden, er der god sikkerhed for, at uret er med, hvis han eller hun en dag går hjemmefra.

Ulemper

  • Hvis personen med demens ikke er vant til at bruge et armbåndsur, er der stor risiko for, at uret ikke vil blive brugt eller taget af.
  • GPS-teknologien bruger meget batteri. Uret skal derfor typisk oplades en gang om dagen.
  • GPS-signalet fungerer sjældent indendørs.
  • Personen med demens vil være overvåget døgnet rundt – måske mod sin vilje.

GPS’er i skosåler, jakker og nøgleringe

Små GPS-sendere (GPS-brikker) kan for eksempel skjules i skosåler, jakker og nøgleringe. Skjulte sendere er særligt gode til demensramte, som måske er lidt utrygge ved senderen eller som ofte tømmer alt indhold ud af jakker og tasker.

Fordele

  • Senderen kan skjules.
  • Senderen er lille.
  • Nogle GPS-sendere har indbygget højtaler, så man kan ringe enheden op og tale til personen for at berolige ham eller hende. Vær dog opmærksom på, at nogle demensramte kan blive meget bange, når enheden begynder at tale til dem uden at de kan se, hvem der taler.

Ulemper

  • Hvis personen har flere par sko eller jakker, som han eller hun skifter imellem, skal der bruges flere sendere.
  • Hvis personen ikke tager sin nøglering med GPS med sig, er der ingen mulighed for at spore personen.
  • GPS-signalet bruger meget batteri. GPS-senderen skal derfor typisk oplades en gang om dagen for at virke.
  • GPS-signalet fungerer sjældent indendørs.
  • Opladning kan være besværlig, hvis GPS’en er syet ind i jakken, eller skal pilles ud af en skosål.
  • Hvis GPS’en ligger løst i jakke- eller frakkelommen, er der risiko for, at personen fjerner senderen.
  • Personen med demens bliver overvåget døgnet rundt – måske mod sin vilje.

GPS i telefonen

Stort set alle smartphones har indbyggede GPS-sendere. Før man kan bruge telefonen som sporingsenhed, skal man installere et program eller en app, så de pårørende kan få adgang til GPS-oplysningerne på den demensramtes telefon.

Fordele

  • Hvis den demensramte er vant til at have smarttelefonen på sig, kræver den ingen tilvænning.
  • Når telefonen er anskaffet og mobilabonnementet betalt, er der ingen omkostninger ved sporingssystemet.

Ulemper

  • Hvis personen med demens ikke har været vant til at have en telefon, er det ikke sikkert, at han eller hun vil acceptere at få en.
  • Den demensramte skal tage telefonen med sig, for at den kan fungere som sporingsenhed.
  • Telefonen skal normalt oplades hver dag
  • De pårørende skal aktivt holde øje med deres del af sporingsprogrammet. Det kan være meget stressende.
  • GPS-teknologien bruger meget batteri. Der er en derfor en risiko for, at telefonen kan løbe tør for strøm, mens man prøver at spore personen.
  • GPS-signalet fungerer sjældent indendørs.
  • Personen med demens bliver overvåget døgnet rundt – måske mod sin vilje.

Otiom

Otiom er en helt ny type lokaliseringssystem, der anvender en kombination af teknologier.
Systemet giver mulighed for at bevare stor grad af privatliv, fordi Otiom ikke gemmer mere end de seneste fem steder, man har været. Der er ingen, der kan følge med i, hvor man ellers har været. Hvis alarmen går, får de hjælpere, I har valgt, også rutevejledninger, så de hurtigt kan nå frem til personen, der er blevet væk.

Fordele

  • Otiom har forskellige tryghedsniveauer, så I kan tilpasse systemet, når jeres behov ændrer sig.
  • Batteriet har strøm i op til tre måneder. Derudover har Otiom et reservebatteri, så der altid er strøm til at blive fundet. Derfor skal I ikke oplade sporingsenheden så tit. Når det er tid til at lade sporingsenheden op, får I en besked.
  • Otiom kan oplades trådløst. Trådløs opladning gør det nemt at oplade senderen, selvom den er syet ind i en jakke eller frakke.
  • Otiom giver meget præcis sporing og fungerer også indendøre.
  • Enheden er hårdfør og kan tåle at blive tabt og at blive vasket.
  • Otiom kan indstilles, så den passer til jeres behov. For eksempel kan I vælge, at Otiom kun registrerer, hvis personen med demens forlader boligen om natten, eller at den ikke må registrere når personen befinder sig i hjemmet eller på sikre ruter. Senderen giver derfor kun besked, når det er nødvendigt.

Ulemper

  • Der kan være en risiko for, at personen med demens tager Otiom-brikken op af lommen, hvis den ikke bliver syet ind jakken eller frakken.
  • Hvis senderen skal syes ind i tøjet, kan der være behov for flere sendere.

Læs mere: Otiom er udviklet i samarbejde med personer med demens, pårørende, plejepersonale, foreninger, kommuner og universiteter.

Din vurdering

Fik du svar på dine spørgsmål?