Køb for 2.999 kr.
eller lej for 299 kr./md.
Personer med demens har lettere ved at komme til skade end andre. Når kroppen svigter, er de for eksempel i større risiko for at falde end andre ældre. Hukommelsesproblemerne kan også udgøre en sikkerhedsrisiko, fordi nogen glemmer at slukke strygejernet eller komfuret.
Desværre bliver hver anden dansker med demens også væk i løbet af deres sygdom. Nogen personer forsvinder fra deres hjem flere gange. I alt sker det mere end 1.500 gange om året, at en person med demens forlader sin bolig uden at kunne finde tilbage. Desværre er det ikke altid det lykkes at finde den demensramte igen. Hvert år dør 10-15 personer med demens i Danmark, fordi de ikke bliver fundet i tide.
Risikoen for at blive væk eller at personen med demens kommer til skade, skaber bekymringer både hos den demensramte selv og hans eller hendes pårørende. I alt lever 400.000 pårørende danskere med utrygheden og bekymringen for, hvad der kan ske deres kære.
Herunder kan du læse om hjælpemidler, der kan gøre personer med demens mere selvhjulpne og som kan give de pårørende mere ro i sindet.
Sporingssystemer, for eksempel GPS-sendere eller en Otiom, kan redde liv.
Der findes mange forskellige slags sporingssystemer, som bruges og fungerer på hver deres måde.
En af udfordringer med GPS-sendere er, at de fleste modeller bruger meget strøm og normalt skal oplades hver dag. Hvert år sker det desværre, at personer med demens går hjemmefra og er svære at finde, selvom de har en GPS-sender på sig; GPS’en kan for eksempel være løbet tør for strøm eller har svært ved at fange signalet indendørs.
Derfor er der udviklet en ny type sporingssystem, som er lavet specifikt til personer med demens. Systemet hedder Otiom og det tager hensyn til både de demensramtes og de pårørendes ønsker til privatliv og sikkerhed. Otiom bruger en kombination af teknologier, som kun bruger meget lidt strøm og som kan spore personen med demens meget præcist – også inden i bygninger, hvilket kan være meget svært for traditionelle GPS-sendere.
Læs mere om mulighederne med den nye sporingsteknologi i Otiom.
Det er en god idé at gøre hjælpemidler til en del af den daglige rutine allerede tidligt i sygdomsforløbet – også selvom det måske ikke føles så nødvendigt i de tidlige demensstadier.
Hvis personen med demens bruger hjælpemidlet allerede tidligt i sygdomsforløbet, er der større sandsynlighed for, at personen stadig accepterer og bruger hjælpemidlet, når sygdommen er blevet mere alvorlig.
Det kan være meget svært at introducere nye ting og hjælpemidler for personer, der har demens i de sene faser. Mange personer med demens er utrygge ved nye ting eller er ikke i stand til at gøre dem til en del af den daglige rutine.
Hvis personen med demens er vant til at bruge et hjælpemiddel i sit eget hjem, kan han eller hun ofte tage det med sig på plejecentret. Når det gælder for eksempel sporingssystemer, kan det derfor svare sig at tænke langsigtet. Gode sporingssystemer kan bruges i mange år og kan tilpasses brugeren efterhånden som demenssygdommen bliver mere alvorlig.
Læs mere om det eneste sporingssystem i verden, der er udviklet særligt til personer med demens.
Når hukommelsen bliver dårligere og evnen til at forstå hvordan ting bruges svigter, er der desværre nogle personer med demens, der glemmer at slukke strygejernet eller komfuret. Tændte, varme apparater kan medføre brand. Ulykkeligvis er der derfor hvert år er personer med demens, der omkommer i brande.
Alle elektriske apparater kan udstyres med automatiske afbrydere eller timere, så apparaterne selv slukker efter et stykke tid. Man kan også købe alarmer, der fortæller den demensramte, at apparatet stadig er tændt.
Nogen kommuner bevilger alarmer og afbrydere som hjælpemidler.
Udover faren ved tændte apparater, kan der også opstå brand af andre årsager. For eksempel hvis personen med demens ryger og glemmer at slukke cigaretten. Ligesom i alle andre hjem, kan det derfor redde liv, hvis man installerer røgalarmer i boligen.
Røgalarmer er billige og nemme at betjene.
Man kan få et nødkald af kommunen. Nødkald bruges også til ældre, der ikke har demens, men som er i risiko for at falde eller som pludselig kan få det dårligt. Når nødkaldet aktiveres, får man øjeblikkeligt fat i en person, der kan tilkalde hjælp.
Man skal ansøge kommunen om at få et nødkald i sin bolig.
Døralarmer på plejecentre er egentlig ikke hjælpemidler. De er en sikkerhedsforanstaltning, som sender en alarm hvis en person med demens forlader plejecentret. Alarmsystemet består af en alarm i dørene og en chip, der for eksempel kan sættes i den demensramtes tøj eller sko. Chippen kan også sidde i et armbånd. Hvis chippen går igennem en dør med alarm, får personalet besked. Desværre kan døralarmen kun give besked i det øjeblik, plejecentret forlades. Derefter er det ikke muligt at spore personen, medmindre man også bruger et sporingssystem. Hvis I ikke bliver tilbudt et sporingssystem på plejecentret, har I altid selv ret til at købe og bruge et.
Hvis personen med demens ikke har et sporingssystem, kan et ID-kort eller ID-armbånd gøre det nemmere at bringe personen sikkert hjem. ID-kort indeholder normalt disse informationer:
Det absolut sikreste er dog at bruge et sporingssystem, fordi ID-armbånd desværre kun kan hjælpe til at bringe personen sikkert hjem, hvis han eller hun bliver fundet af andre. Det sker desværre, at personer med demens bliver bange og gemmer sig, når de opdager, at de er faret vild.
Læs mere om fordelene ved at bruge moderne sporingsteknolig udviklet til personer med demens.
Otiom beskytter personer med demens mod at blive væk.
Køb for 2.999 kr.
eller lej for 299 kr./md.